Job 9

Then Job answered and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
I know it is so of a truth: but how should man be just with God?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
If he will contend with him, he cannot answer him one of a thousand.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
He is wise in heart, and mighty in strength: who hath hardened himself against him, and hath prospered?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Which removeth the mountains, and they know not: which overturneth them in his anger.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Which shaketh the earth out of her place, and the pillars thereof tremble.
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Which commandeth the sun, and it riseth not; and sealeth up the stars.
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Which alone spreadeth out the heavens, and treadeth upon the waves of the sea.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Which maketh Arcturus, Orion, and Pleiades, and the chambers of the south.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Which doeth great things past finding out; yea, and wonders without number.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Lo, he goeth by me, and I see him not: he passeth on also, but I perceive him not.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Behold, he taketh away, who can hinder him? who will say unto him, What doest thou?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
If God will not withdraw his anger, the proud helpers do stoop under him.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
How much less shall I answer him, and choose out my words to reason with him?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Whom, though I were righteous, yet would I not answer, but I would make supplication to my judge.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
If I had called, and he had answered me; yet would I not believe that he had hearkened unto my voice.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
For he breaketh me with a tempest, and multiplieth my wounds without cause.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
He will not suffer me to take my breath, but filleth me with bitterness.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
If I speak of strength, lo, he is strong: and if of judgment, who shall set me a time to plead?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If I justify myself, mine own mouth shall condemn me: if I say, I am perfect, it shall also prove me perverse.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Though I were perfect, yet would I not know my soul: I would despise my life.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
This is one thing, therefore I said it, He destroyeth the perfect and the wicked.
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
If the scourge slay suddenly, he will laugh at the trial of the innocent.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
The earth is given into the hand of the wicked: he covereth the faces of the judges thereof; if not, where, and who is he?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Now my days are swifter than a post: they flee away, they see no good.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
They are passed away as the swift ships: as the eagle that hasteth to the prey.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
If I say, I will forget my complaint, I will leave off my heaviness, and comfort myself:
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
I am afraid of all my sorrows, I know that thou wilt not hold me innocent.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
If I be wicked, why then labour I in vain?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
If I wash myself with snow water, and make my hands never so clean;
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Yet shalt thou plunge me in the ditch, and mine own clothes shall abhor me.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
For he is not a man, as I am, that I should answer him, and we should come together in judgment.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Neither is there any daysman betwixt us, that might lay his hand upon us both.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Let him take his rod away from me, and let not his fear terrify me:
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Then would I speak, and not fear him; but it is not so with me.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!