Ecclesiastes 4

So I returned, and considered all the oppressions that are done under the sun: and behold the tears of such as were oppressed, and they had no comforter; and on the side of their oppressors there was power; but they had no comforter.
Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.
Wherefore I praised the dead which are already dead more than the living which are yet alive.
Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;
Yea, better is he than both they, which hath not yet been, who hath not seen the evil work that is done under the sun.
men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.
Again, I considered all travail, and every right work, that for this a man is envied of his neighbour. This is also vanity and vexation of spirit.
Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
The fool foldeth his hands together, and eateth his own flesh.
Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op
Better is an handful with quietness, than both the hands full with travail and vexation of spirit.
Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.
Then I returned, and I saw vanity under the sun.
Og mere Tomhed så jeg under Solen.
There is one alone, and there is not a second; yea, he hath neither child nor brother: yet is there no end of all his labour; neither is his eye satisfied with riches; neither saith he, For whom do I labour, and bereave my soul of good? This is also vanity, yea, it is a sore travail.
Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.
Two are better than one; because they have a good reward for their labour.
To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;
For if they fall, the one will lift up his fellow: but woe to him that is alone when he falleth; for he hath not another to help him up.
hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
Again, if two lie together, then they have heat: but how can one be warm alone?
Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?
And if one prevail against him, two shall withstand him; and a threefold cord is not quickly broken.
Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.
Better is a poor and a wise child than an old and foolish king, who will no more be admonished.
Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.
For out of prison he cometh to reign; whereas also he that is born in his kingdom becometh poor.
Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.
I considered all the living which walk under the sun, with the second child that shall stand up in his stead.
Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
There is no end of all the people, even of all that have been before them: they also that come after shall not rejoice in him. Surely this also is vanity and vexation of spirit.
der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind.