Psalms 114

Quando Israele uscì dall’Egitto, e la casa di Giacobbe di fra un popolo dal linguaggio strano,

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

Giuda divenne il santuario dell’Eterno; Israele, suo dominio.

da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.

Il mare lo vide e fuggì, il Giordano tornò addietro.

Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,

I monti saltarono come montoni, i colli come agnelli.

Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.

Che avevi, o mare, che fuggisti? E tu, Giordano, che tornasti addietro?

Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,

E voi, monti, che saltaste come montoni, e voi, colli, come agnelli?

hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?

Trema, o terra, alla presenza del Signore, alla presenza dell’Iddio di Giacobbe,

Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,

che mutò la roccia in istagno, il macigno in sorgente d’acqua.

han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!