Proverbs 31

Parole del re Lemuel. Sentenze con le quali sua madre lo ammaestrò.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Che ti dirò, figlio mio? che ti dirò, figlio delle mie viscere? che ti dirò, o figlio dei miei voti?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Non dare il tuo vigore alle donne, né i tuoi costumi a quelle che perdono i re.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Non s’addice ai re, o Lemuel, non s’addice ai re bere del vino, né ai principi, bramar la cervogia:
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
che a volte, avendo bevuto, non dimentichino la legge, e non disconoscano i diritti d’ogni povero afflitto.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
Date della cervogia a chi sta per perire, e del vino a chi ha l’anima amareggiata;
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
affinché bevano, dimentichino la loro miseria, e non si ricordin più dei loro travagli.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Apri la tua bocca in favore del mutolo, per sostener la causa di tutti i derelitti;
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
apri la tua bocca, giudica con giustizia, fa’ ragione al misero ed al bisognoso.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Elogio della donna forte e virtuosa. Una donna forte e virtuosa chi la troverà? il suo pregio sorpassa di molto quello delle perle.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Il cuore del suo marito confida in lei, ed egli non mancherà mai di provviste.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Ella gli fa del bene, e non del male, tutti i giorni della sua vita.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Ella si procura della lana e del lino, e lavora con diletto con le proprie mani.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Ella è simile alle navi dei mercanti: fa venire il suo cibo da lontano.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Ella si alza quando ancora è notte, distribuisce il cibo alla famiglia e il compito alle sue donne di servizio.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Ella posa gli occhi sopra un campo, e l’acquista; col guadagno delle sue mani pianta una vigna.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Ella si ricinge di forza i fianchi, e fa robuste le sue braccia.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Ella s’accorge che il suo lavoro rende bene; la sua lucerna non si spegne la notte.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Ella mette la mano alla ròcca, e le sue dita maneggiano il fuso.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Ella stende le palme al misero, e porge le mani al bisognoso.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Ella non teme la neve per la sua famiglia, perché tutta la sua famiglia è vestita di lana scarlatta.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Ella si fa dei tappeti, ha delle vesti di lino finissimo e di porpora.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Il suo marito è rispettato alle porte, quando si siede fra gli Anziani del paese.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Ella fa delle tuniche e le vende, e delle cinture che dà al mercante.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Forza e dignità sono il suo manto, ed ella si ride dell’avvenire.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Ella apre la bocca con sapienza, ed ha sulla lingua insegnamenti di bontà.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Ella sorveglia l’andamento della sua casa, e non mangia il pane di pigrizia.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
I suoi figliuoli sorgono e la proclaman beata, e il suo marito la loda, dicendo:
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
"Molte donne si son portate valorosamente, ma tu le superi tutte"!
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
La grazia è fallace e la bellezza è cosa vana; ma la donna che teme l’Eterno è quella che sarà lodata.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Datele del frutto delle sue mani, e le opere sue la lodino alle porte!
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.