Proverbs 15

La risposta dolce calma il furore, ma la parola dura eccita l’ira.
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
La lingua dei savi è ricca di scienza, ma la bocca degli stolti sgorga follia.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
Gli occhi dell’Eterno sono in ogni luogo, osservando i cattivi ed i buoni.
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
La lingua che calma, è un albero di vita, ma la lingua perversa strazia lo spirito.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
L’insensato disdegna l’istruzione di suo padre, ma chi tien conto della riprensione diviene accorto.
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Nella casa del giusto v’è grande abbondanza, ma nell’entrate dell’empio c’è turbolenza.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Le labbra dei savi spargono scienza, ma non così il cuore degli stolti.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Il sacrifizio degli empi è in abominio all’Eterno, ma la preghiera degli uomini retti gli è grata.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
La via dell’empio è in abominio all’Eterno, ma egli ama chi segue la giustizia.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Una dura correzione aspetta chi lascia la diritta via; chi odia la riprensione morrà.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Il soggiorno de’ morti e l’abisso stanno dinanzi all’Eterno; quanto più i cuori de’ figliuoli degli uomini!
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
Il beffardo non ama che altri lo riprenda; egli non va dai savi.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Il cuore allegro rende ilare il volto, ma quando il cuore è triste, lo spirito è abbattuto.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Il cuor dell’uomo intelligente cerca la scienza, ma la bocca degli stolti si pasce di follia.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Tutt’i giorni dell’afflitto sono cattivi, ma il cuor contento è un convito perenne.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Meglio poco col timor dell’Eterno, che gran tesoro con turbolenza.
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Meglio un piatto d’erbe, dov’è l’amore, che un bove ingrassato, dov’è l’odio.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
L’uomo iracondo fa nascere contese, ma chi è lento all’ira acqueta le liti.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
La via del pigro è come una siepe di spine, ma il sentiero degli uomini retti è piano.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Il figliuol savio rallegra il padre, ma l’uomo stolto disprezza sua madre.
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
La follia è una gioia per chi è privo di senno, ma l’uomo prudente cammina retto per la sua via.
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
I disegni falliscono, dove mancano i consigli; ma riescono, dove son molti i consiglieri.
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Uno prova allegrezza quando risponde bene; e com’è buona una parola detta a tempo!
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Per l’uomo sagace la via della vita mena in alto e gli fa evitare il soggiorno de’ morti, in basso.
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.
L’Eterno spianta la casa dei superbi, ma rende stabili i confini della vedova.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
I pensieri malvagi sono in abominio all’Eterno, ma le parole benevole son pure agli occhi suoi.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Chi è avido di lucro conturba la sua casa, ma chi odia i regali vivrà.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Il cuor del giusto medita la sua risposta, ma la bocca degli empi sgorga cose malvage.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
L’Eterno è lungi dagli empi, ma ascolta la preghiera dei giusti.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Uno sguardo lucente rallegra il cuore; una buona notizia impingua l’ossa.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
L’orecchio attento alla riprensione che mena a vita, dimorerà fra i savi.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Chi rigetta l’istruzione disprezza l’anima sua, ma chi dà retta alla riprensione acquista senno.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Il timor dell’Eterno è scuola di sapienza; e l’umiltà precede la gloria.
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.