Proverbs 13

Il figliuol savio ascolta l’istruzione di suo padre, ma il beffardo non ascolta rimproveri.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Per il frutto delle sue labbra uno gode del bene, ma il desiderio dei perfidi è la violenza.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Chi custodisce la sua bocca preserva la propria vita; chi apre troppo le labbra va incontro alla rovina.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
L’anima del pigro desidera, e non ha nulla, ma l’anima dei diligenti sarà soddisfatta appieno.
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Il giusto odia la menzogna, ma l’empio getta sugli altri vituperio ed onta.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
La giustizia protegge l’uomo che cammina nella integrità, ma l’empietà atterra il peccatore.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
C’è chi fa il ricco e non ha nulla; c’è chi fa il povero e ha di gran beni.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
La ricchezza d’un uomo serve come riscatto della sua vita, ma il povero non ode mai minacce.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
La luce dei giusti è gaia, ma la lampada degli empi si spegne.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Dall’orgoglio non vien che contesa, ma la sapienza è con chi dà retta ai consigli.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
La ricchezza male acquistata va scemando, ma chi accumula a poco a poco l’aumenta.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
La speranza differita fa languire il cuore, ma il desiderio adempiuto è un albero di vita.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Chi sprezza la parola si costituisce, di fronte ad essa, debitore, ma chi rispetta il comandamento sarà ricompensato.
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
L’insegnamento del savio è una fonte di vita per schivare le insidie della morte.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Buon senno procura favore, ma il procedere dei perfidi è duro.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Ogni uomo accorto agisce con conoscenza, ma l’insensato fa sfoggio di follia.
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Il messo malvagio cade in sciagure, ma l’ambasciatore fedele reca guarigione.
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Miseria e vergogna a chi rigetta la correzione, ma chi dà retta alla riprensione è onorato.
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Il desiderio adempiuto è dolce all’anima, ma agl’insensati fa orrore l’evitare il male.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Chi va coi savi diventa savio, ma il compagno degl’insensati diventa cattivo.
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Il male perseguita i peccatori ma il giusto è ricompensato col bene.
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
L’uomo buono lascia una eredità ai figli de’ suoi figli, ma la ricchezza del peccatore è riserbata al giusto.
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Il campo lavorato dal povero dà cibo in abbondanza, ma v’è chi perisce per mancanza di equità.
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Chi risparmia la verga odia il suo figliuolo, ma chi l’ama, lo corregge per tempo.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Il giusto ha di che mangiare a sazietà, ma il ventre degli empi manca di cibo.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.