Job 13

Ecco, l’occhio mio tutto questo l’ha veduto; l’orecchio mio l’ha udito e l’ha inteso.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Quel che sapete voi lo so pur io, non vi sono punto inferiore.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Ma io vorrei parlare con l’Onnipotente, avrei caro di ragionar con Dio;
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
giacché voi siete de’ fabbri di menzogne, siete tutti quanti de’ medici da nulla.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Oh se serbaste il silenzio! esso vi conterebbe come sapienza.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Ascoltate, vi prego, quel che ho da rimproverarvi; state attenti alle ragioni delle mie labbra!
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Volete dunque difendere Iddio parlando iniquamente? sostener la sua causa con parole di frode?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Volete aver riguardo alla sua persona? e costituirvi gli avvocati di Dio?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Sarà egli un bene per voi quando vi scruterà a fondo? credete ingannarlo come s’inganna un uomo?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Certo egli vi riprenderà severamente se nel vostro segreto avete dei riguardi personali.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
La maestà sua non vi farà sgomenti? Il suo terrore non piomberà su di voi?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
I vostri detti memorandi son massime di cenere; i vostri baluardi son baluardi d’argilla.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Tacete! lasciatemi stare! voglio parlare io, e m’avvenga quello che può!
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Perché prenderei la mia carne coi denti? Metterò piuttosto la mia vita nelle mie mani.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Ecco, egli m’ucciderà; non spero più nulla; ma io difenderò in faccia a lui la mia condotta!
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Anche questo servirà alla mia salvezza; poiché un empio non ardirebbe presentarsi a lui.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Ascoltate attentamente il mio discorso, porgete orecchio a quanto sto per dichiararvi.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Ecco, io ho disposto ogni cosa per la causa; so che sarò riconosciuto giusto.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
V’è qualcuno che voglia farmi opposizione? Se v’è io mi taccio e vo’ morire.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Ma, o Dio, concedimi solo due cose, e non mi nasconderò dal tuo cospetto:
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
ritirami d’addosso la tua mano, e fa’ che i tuoi terrori non mi spaventin più.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Poi interpellami, ed io risponderò; o parlerò io, e tu replicherai.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Quante sono le mie iniquità, quanti i miei peccati? Fammi conoscere la mia trasgressione, il mio peccato!
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Perché nascondi il tuo volto, e mi tieni in conto di nemico?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Vuoi tu atterrire una foglia portata via dal vento? Vuoi tu perseguitare una pagliuzza inaridita?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
tu che mi condanni a pene così amare, e mi fai espiare i falli della mia giovinezza,
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
tu che metti i miei piedi nei ceppi, che spii tutti i miei movimenti, e tracci una linea intorno alla pianta de’ miei piedi?
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Intanto questo mio corpo si disfa come legno tarlato, come un abito roso dalle tignuole.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,