Psalms 77

Az éneklőmesternek, Jedutunnak; Aszáfé, zsoltár.
(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Szavamat Istenhez *emelem* és kiáltok; szavamat Istenhez *emelem,* hogy figyelmezzen reám.
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Nyomorúságom idején az Urat keresem; kezem feltartom éjjel szünetlenül; lelkem nem akar vigasztalást bevenni.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
Istenről emlékezem és sóhajtok; róla gondolkodom, de elepedt az én lelkem. Szela.
Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Szemeimet ébren tartod; hánykolódom, de nem szólhatok.
Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Elmélkedem a régi napokról, a hajdankor éveiről.
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Megemlékezem éjjel az én énekeimről; szívemben elgondolkodom és azt kutatja lelkem:
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Avagy mindörökké elvet-é az Úr? és nem lesz-é többé jóakaró?
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Avagy végképen elfogyott-é az ő kegyelme? vagy megszűnik-é igérete nemzedékről nemzedékre?
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
Avagy elfelejtkezett-é könyörülni Isten? avagy elzárta-é haragjában az ő irgalmát? Szela.
Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
És mondám: Ez az én betegségem, hogy a Fölségesnek jobbja megváltozott.
Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Megemlékezem az Úrnak cselekedeteiről, sőt megemlékezem hajdani csodáidról;
Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
És elmélkedem minden cselekedetedről, és tetteidről gondolkozom.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Oh Isten, a te utad szentséges; kicsoda olyan nagy Isten, mint az Isten?
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Te vagy az Isten, a ki csodát mívelsz; megmutattad a népek között a te hatalmadat.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
Megváltottad népedet karoddal a Jákób és a József fiait. Szela.
Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Láttak téged a vizek, oh Isten, láttak téged a vizek és megfélemlének; a mélységek is megrázkódának.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
A felhők vizet ömlesztének; megzendülének a fellegek, és a te nyílaid széllyel futkostanak.
din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Mennydörgésed zúgott a forgószélben; villámlásaid megvilágosították a mindenséget; megrázkódott és megindult a föld.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Utad a tengeren volt és ösvényed a nagy vizeken; és nyomaid nem látszottak meg. * (Psalms 77:21) Vezetted mint nyájat, a te népedet, Mózesnek és Áronnak kezével. *
Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.