Job 19

Felele pedig Jób, és monda:
Så tog Job til Orde og svarede:
Meddig búsítjátok még a lelkemet, és kínoztok engem beszéddel?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
Tízszer is meggyaláztatok már engem; nem pirultok, hogy így erősködtök ellenem?
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Még ha csakugyan tévedtem is, tévedésem énmagamra hárul.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Avagy csakugyan pöffeszkedni akartok ellenem, és feddődni az én gyalázatom felett?
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Tudjátok meg hát, hogy Isten alázott meg engem, és az ő hálójával ő vett engem körül.
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Ímé, kiáltozom az erőszak miatt, de meg nem hallgattatom, segélyért kiáltok, de nincsen igazság.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Utamat úgy elgátolta, hogy nem mehetek át rajta, és az én ösvényemre sötétséget vetett.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Tisztességemből kivetkőztetett, és fejemnek koronáját elvevé.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Megronta köröskörül, hogy elveszszek, és reménységemet, mint a fát, letördelé.
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Felgerjesztette haragját ellenem, és úgy bánt velem, mint ellenségeivel.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Seregei együtt jövének be és utat csinálnak ellenem, és az én sátorom mellett táboroznak.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Atyámfiait távol űzé mellőlem, barátaim egészen elidegenedtek tőlem.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Rokonaim visszahúzódtak, ismerőseim pedig elfelejtkeznek rólam.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Házam zsellérei és szolgálóim idegennek tartanak engem, jövevény lettem előttök.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ha a szolgámat kiáltom, nem felel, még ha könyörgök is néki.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Lehelletem idegenné lett házastársam előtt, s könyörgésem az én ágyékom magzatai előtt.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Még a kisdedek is megvetnek engem, ha fölkelek, ellenem szólnak nékem.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Megútált minden meghitt emberem; a kiket szerettem, azok is ellenem fordultak.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Bőrömhöz és húsomhoz ragadt az én csontom, csak fogam húsával menekültem meg.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Könyörüljetek rajtam, könyörüljetek rajtam, oh ti barátaim, mert az Isten keze érintett engem!
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Miért üldöztök engem úgy, mint az Isten, és mért nem elégesztek meg a testemmel?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Oh, vajha az én beszédeim leirattatnának, oh, vajha könyvbe feljegyeztetnének!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Vasvesszővel és ónnal örökre kősziklába metszetnének!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
Mert én tudom, hogy az én megváltóm él, és utoljára az én porom felett megáll.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
És miután ezt a bőrömet megrágják, testem nélkül látom meg az Istent.
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
A kit magam látok meg magamnak; az én szemeim látják meg, nem más. Az én veséim megemésztettek én bennem;
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Mert ezt mondjátok: Hogyan fogjuk őt üldözni! *látva,* hogy a dolog gyökere én bennem rejlik.
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Féljetek a fegyvertől, mert a fegyver a bűnök miatt való büntetés, hogy megtudjátok, hogy van ítélet!
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!