Job 6

Jòb pran lapawòl, li di konsa:

Så tog Job til Orde og svarede:

-Si yo te ka pran pèz lapenn mwen, si yo te ka peze tout malè mwen yo nan balans,

"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

yo ta jwenn yo pi lou pase tout sab ki bò lanmè. Lè sa a, nou pa ta sezi tande m' pale jan m'ap pale a.

Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

Bondye ki gen tout pouvwa a plante flèch li yo sou mwen. Pwazon yo a anvayi tout kò m'. Bondye voye sou mwen tout kalite malè pou fè kè m' kase.

Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

Bourik mawon pa ranni lè li gen zèb pou l' manje. Ni bèf pa rele lè li gen manje devan l'.

Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

Moun pa manje manje ki san gou, manje ki san sèl. Blan ze pa gen bon gou nan bouch.

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Mwen pa menm gen apeti pou bagay konsa. Tou sa mwen manje fè kè m' tounen.

Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

Si Bondye te ka ban mwen sa m' mande l' la! Si li te ka fè m' jwenn sa m'ap tann lan!

Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

Si sèlman sa ta fè l' plezi pou l' touye m'! Si li ta vle lonje men l' pou l' disparèt mwen!

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

Se ta va yon gwo konsolasyon pou mwen. Malgre tout soufrans mwen yo, mwen ta danse, mwen ta fè fèt, paske mwen konnen mwen pa janm dezobeyi lòd Bondye ki apa a bay.

så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

Mwen pa gen fòs pou m' tann ankò. Pa gen ankenn espwa pou mwen. Sa m' bezwen viv toujou fè?

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Se pa wòch mwen ye. Se pa bout fè kò m' ye.

Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

Mwen pa gen fòs ankò pou m' kenbe. Kote m' vire, mwen pa jwenn sekou.

Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

Nan tray m'ap pase koulye a, mwen bezwen bon zanmi ki pou soutni m', menm si mwen ta vire do bay Bondye.

Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

Men, frè m' yo, nou p'ap di m' anyen la a. Nou tankou ravin chèch ki pa gen dlo depi lapli pa tonbe.

Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

Nan sezon fredi, lè lanèj ap fonn, yo plen dlo sal ki frèt kou glas.

de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

Men, nan sezon lesèk, pa yon gout dlo! Chalè solèy la cheche yo nèt.

men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

Bann vwayajè yo kite chemen yo pou y' al dèyè dlo. Yo pèdi nan dezè a. Yo mouri.

Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

Vwayajè ki soti nan peyi Cheba ak nan peyi Saba ap touye tèt yo chache dlo.

Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

Yo pa ka jwenn. Rive devan ravin lan, yo pa konn sa pou yo fè.

men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

Wi, mezanmi. Nou tankou yon ravin chèch pou mwen. Nou wè nan ki eta mwen ye, nou pè, n'ap renka kò nou dèyè.

Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

Eske m' te mande nou pou nou fè m' kado kichòy? Osinon pou nou fè yon moun kado pou mwen nan sa nou genyen?

Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

Eske mwen te mande nou pou nou vin wete m' anba grif yon lènmi, osinon pou nou delivre m' anba men yon moun k'ap fè m' soufri?

red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

Bon. Pale avè m'. Si m' antò, fè m' wè kote m' antò a. Lè sa a, m'a pe bouch mwen. M'a koute nou.

Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

Pawòl ki pale verite bon pou tande. Men, m' pa wè sa nou vle di m' la a.

Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

Ou di mwen fin dekouraje. Se depale m'ap depale. Poukisa atò w'ap kritike pawòl mwen yo konsa?

Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

Konsa tou, ou ta rive jwe lajan sou tèt timoun san papa. Ou ta fè lajan sou tèt bon zanmi ou.

Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

Koulye a, monchè, tanpri, gade m' nan je. Mwen p'ap ba ou manti.

Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

Tounen non! Pa fè m' lenjistis sa a! Tounen, mwen di ou. Se kòz mwen m'ap defann.

Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

Eske se manti m'ap bay? Dapre nou, mwen pa konnen sa ki byen ak sa ki mal?

Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?