Psalms 52

Kial vi fanfaronas pro malbono, ho tirano? La boneco de Dio estas ĉiama.
(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
Pereon intencas via lango, Kiel akrigita razilo ĝi tranĉas malicon.
Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
Vi pli amas malbonon, ol bonon; Pli mensogi, ol diri veron. Sela.
du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.
Vi amas ĉian parolon pereigan, Parolon malican.
Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
Tial Dio pereigos vin por ĉiam, Elŝiros vin el via tendo, Kaj elĵetos vin el la lando de la vivantoj. Sela.
Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.
Kaj virtuloj vidos kaj ektimos, Kaj pri li ili ridos, dirante:
De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:
Jen estas la viro, kiu ne en Dio vidis sian forton, Sed fidis sian grandan riĉecon, Sentis sin forta per sia malbonpovado.
"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
Kaj mi, kiel verda olivarbo en la domo de Dio, Fidas la bonecon de Dio ĉiam kaj eterne.
Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.
Mi dankos Vin eterne por tio, kion Vi faris, Kaj mi esperos al Via nomo, ĉar Vi estas bona por Viaj fideluloj.
Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.