Proverbs 11

Malvera pesilo estas abomenaĵo por la Eternulo; Sed plena pezo plaĉas al Li.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
Se venis malhumileco, venos ankaŭ honto; Sed ĉe la humiluloj estas saĝo.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
La senkulpeco de la piuloj gvidos ilin; Sed la falsemo pereigos la maliculojn.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Ne helpos riĉo en la tago de kolero; Sed bonfaremo savas de morto.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
La justeco de piulo ebenigas lian vojon; Sed malpiulo falos per sia malpieco.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
La justeco de piuloj savos ilin; Sed la pasio de maliculoj ilin kaptos.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
Kiam mortas homo pia, ne pereas lia espero; Sed la atendo de la pekuloj pereas.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Piulo estas savata kontraŭ mizero, Kaj malpiulo venas sur lian lokon.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Per la buŝo de hipokritulo difektiĝas lia proksimulo; Sed per kompreno piuloj saviĝas.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Kiam al la piuloj estas bone, la urbo ĝojas; Kaj kiam pereas malpiuloj, ĝi estas gaja.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Per la beno de piuloj urbo altiĝas; Kaj per la buŝo de malpiuloj ĝi ruiniĝas.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Kiu mokas sian proksimulon, tiu estas malsaĝulo; Sed homo prudenta silentas.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Kiu iras kun kalumnioj, tiu elperfidas sekreton; Sed kiu havas fidelan spiriton, tiu konservas aferon.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
Ĉe manko de prikonsiliĝo popolo pereas; Sed ĉe multe da konsilantoj estas bonstato.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
Malbonon faras al si tiu, kiu garantias por fremdulo; Sed kiu malamas donadon de mano, tiu estas ekster danĝero.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
Aminda virino akiras honoron, Kaj potenculoj akiras riĉon.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Bonkora homo donos bonon al sia animo, Kaj kruelulo detruas sian karnon.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
Malvirtulo akiras profiton malveran, Kaj la semanto de virto veran rekompencon.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
Bonfarado kondukas al vivo; Kaj kiu celas malbonon, tiu iras al sia morto.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Abomenaĵo por la Eternulo estas la malickoruloj; Sed plaĉas al Li tiuj, kiuj iras vojon pian.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Oni povas esti certa, ke malvirtulo ne restos senpuna; Sed la idaro de virtuloj estos savita.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
Kiel ora ringo sur la nazo de porko, Tiel estas virino bela, sed malbonkonduta.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
La deziro de virtuloj estas nur bono; Sed malvirtuloj povas esperi nur koleron.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Unu disdonas, kaj riĉiĝas ĉiam pli; Alia tro avaras, kaj tamen nur malriĉiĝas.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Animo benanta ĝuos bonstaton; Kaj kiu trinkigas, tiu mem havos sufiĉe por trinki.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Kiu retenas grenon, tiun malbenas la popolo; Sed beno venas sur la kapon de tiu, kiu disdonas.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Kiu celas bonon, tiu atingos plaĉon; Sed kiu serĉas malbonon, tiun ĝi trafos.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Kiu fidas sian riĉecon, tiu falos; Sed virtuloj floros kiel juna folio.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Kiu detruas sian domon, tiu heredos venton; Kaj malsaĝulo estas sklavo de saĝulo.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
La frukto de virtulo estas arbo de vivo; Kaj akiranto de animoj estas saĝulo.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Se virtulo ricevas redonon sur la tero, Tiom pli malvirtulo kaj pekulo!
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.