Job 34

Elihu parolis plue, kaj diris:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
Aŭskultu, saĝuloj, miajn vortojn; Kaj vi, kompetentuloj, atentu min.
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
Ĉar la orelo esploras la parolon, Kiel la palato gustumas la manĝaĵon.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
Decidon ni elektu al ni; Ni esploru inter ni, kio estas bona.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Ĉar Ijob diris: Mi estas prava, Sed Dio forigis mian rajton;
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
En mia juĝa afero mi estas refutata; Turmentas min mia sago, kvankam mi estas senkulpa.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Kiu homo estas simila al Ijob, Kiu trinkas mokojn kiel akvon?
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Kaj li estas preta aliĝi al malbonaguloj Kaj iri kun malpiuloj;
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Ĉar li diras: Homo ne havas utilon, Se li serĉas favoron de Dio.
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
Tial aŭskultu min, ho saĝaj homoj: Dio estas malproksima de malbonagoj, Kaj la Plejpotenculo estas malproksima de maljusteco;
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Sed Li repagas al homo laŭ liaj agoj, Kaj laŭ la vojo de ĉiu Li renkontas lin.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Vere, Dio ne malbonagas, Kaj la Plejpotenculo ne kurbigas la veron.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Kiu komisiis al Li la teron? Kaj kiu starigis Lin super la tuta mondo?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Se Li pensus nur pri Si, Se Li prenus al Si Sian spiriton kaj spiron,
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
Tiam pereus absolute ĉiu karno, Kaj homo refariĝus polvo.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Se vi havas prudenton, aŭskultu ĉi tion; Atentu la voĉon de miaj paroloj.
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
Ĉu povas regi malamanto de justeco? Ĉu vi povas akuzi la Plejjustulon?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Ĉu oni povas diris al reĝo: Sentaŭgulo; Aŭ al altranguloj: Malpiulo?
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
Sed Li ne atentas la vizaĝon de princoj, Kaj ne preferas riĉulon antaŭ malriĉulo; Ĉar ĉiuj estas faritaĵo de Liaj manoj.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
Momente ili mortas, noktomeze ili tumultiĝas kaj malaperas; Ne de homa mano estas forigataj la potenculoj.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
Ĉar Liaj okuloj estas super la vojoj de homo, Kaj ĉiujn liajn paŝojn Li vidas.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
Ne ekzistas mallumo nek ombrego, Kie povus sin kaŝi malbonaguloj.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
Li ne bezonas multe klopodi kun homo, Ke li iru al Dio por juĝo.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Li pereigas la fortulojn sennombre Kaj starigas sur ilia loko aliajn;
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Ĉar Li scias iliajn farojn; Li renversas ilin en la nokto, kaj ili frakasiĝas.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Kiel malpiulojn Li frapas ilin sur loko, kie ĉiuj vidas;
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Pro tio, ke ili forturniĝis de Li Kaj ne penis kompreni ĉiujn Liajn vojojn,
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Sed venigis al Li la kriadon de malriĉulo, Kaj Li aŭdis la kriadon de mizeruloj.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
Se Li kvietigas, tiam kiu povas ribeligi? Se Li kaŝas Sian vizaĝon, tiam kiu povas Lin vidi? Tiel estas egale kun nacio kaj kun aparta homo,
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
Por ke ne regu homo hipokrita, El la pekigantoj de popolo.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
Al Dio oni devas diri: Mi fieriĝis, mi ne plu faros malbonon;
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Kion mi ne vidas, pri tio instruu min; Se mi faris maljustaĵon, mi ne plu faros.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
Ĉu konforme al via opinio Li devas repagi? Al vi ja ne plaĉis. Vi elektu, ne mi; Kaj kion vi scias, tion diru.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
Saĝaj homoj diros al mi, Kaj prudenta homo, kiu min aŭskultas:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Ijob parolas malsaĝe, Kaj liaj vortoj estas malprudentaj.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Ho, se Ijob estus elprovita ĝis la fino, Pro tio, ke li aliĝas al homoj pekaj;
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Ĉar al sia peko li aldonas blasfemon; Inter ni li mokas, kaj multe parolas kontraŭ Dio.
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"