Proverbs 9

Moudrost vystavěla dům svůj, vytesavši sloupů svých sedm.
Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
Zbila dobytek svůj, smísila víno své, stůl také svůj připravila.
Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
A poslavši děvečky své, volá na vrchu nejvyšších míst v městě:
hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
Kdožkoli jest hloupý, uchyl se sem. Až i bláznivým říká:
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
Poďte, jezte chléb můj, a píte víno, kteréž jsem smísila.
Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
Opusťte hloupost a živi buďte, a choďte cestou rozumnosti.
Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
Kdo tresce posměvače, dochází hanby, a kdo přimlouvá bezbožnému, pohanění.
Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
Nedomlouvej posměvači, aby tě nevzal v nenávist; přimlouvej moudrému, a bude tě milovati.
Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
Učiň to moudrému, a bude moudřejší; pouč spravedlivého, a bude umělejší.
Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
Počátek moudrosti jest bázeň Hospodinova, a umění svatých rozumnost.
Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
Nebo skrze mne rozmnoží se dnové tvoji, a přidánoť bude let života.
For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
Budeš-li moudrý, sobě moudrý budeš; pakli posměvač, sám vytrpíš.
Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
Žena bláznivá štěbetná, nesmyslná, a nic neumí.
Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
A sedí u dveří domu svého na stolici, na místech vysokých v městě,
Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
Aby volala jdoucích cestou, kteříž přímo jdou stezkami svými, řkuci:
for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
Kdo jest hloupý, uchyl se sem. A bláznivému říká:
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
Voda kradená sladší jest, a chléb pokoutní chutnější.
Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
Ale neví hlupec, že mrtví jsou tam, a v hlubokém hrobě ti, kterýchž pozvala.
Men han vet ikke at der bor dødningene, at hennes gjester er i dødsrikets dyp.