Proverbs 23

Když sedneš k jídlu se pánem, pilně šetř, co jest před tebou.

Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,

Jinak vrazil bys nůž do hrdla svého, byl-li bys lakotný.

og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.

Nežádej lahůdek jeho, nebo jsou pokrm oklamavatelný.

Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!

Neusiluj, abys zbohatl; od opatrnosti své přestaň.

Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!

K bohatství-liž bys obrátil oči své? Poněvadž v náhle mizí; nebo sobě zdělalo křídla podobná orličím, a zaletuje k nebi.

Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.

Nejez chleba člověka závistivého, a nežádej lahůdek jeho.

Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!

Nebo jak on sobě tebe váží v mysli své, tak ty pokrmu toho. Díť: Jez a pí, ale srdce jeho není s tebou.

For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.

Skyvu svou, kterouž jsi snědl, vyvrátíš, a zmaříš slova svá utěšená.

Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.

Před bláznem nemluv, nebo pohrdne opatrností řečí tvých.

Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!

Nepřenášej mezníku starodávního, a na pole sirotků nevcházej.

Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!

Silnýť jest zajisté ochránce jejich; onť povede při jejich proti tobě.

For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.

Zaveď k učení mysl svou, a uši své k řečem umění.

Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!

Neodjímej od mladého kázně; nebo umrskáš-li jej metlou, neumřeť.

La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.

Ty metlou jej mrskávej, a tak duši jeho z pekla vytrhneš.

Du slår ham med riset, men du frelser hans sjel fra dødsriket.

Synu můj, bude-li moudré srdce tvé, veseliti se bude srdce mé všelijak ve mně;

Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,

A plésati budou ledví má, když mluviti budou rtové tvoji pravé věci.

og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.

Nechť nezávidí srdce tvé hříšníku, ale raději choď v bázni Hospodinově celý den.

La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!

Nebo poněvadž jest odplata, naděje tvá nebude podťata.

Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.

Slyš ty, synu můj, a buď moudrý, a naprav na cestu srdce své.

Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!

Nebývej mezi pijány vína, ani mezi žráči masa.

Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!

Nebo opilec a žráč zchudne, a ospánlivost v hadry obláčí.

For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.

Poslouchej otce svého, kterýž tě zplodil, aniž pohrdej matkou svou, když se zstará.

Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!

Pravdy nabuď, a neprodávej jí, též moudrosti, umění a rozumnosti.

Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!

Náramně bývá potěšen otec spravedlivého, a ten, kdož zplodil moudrého, veselí se z něho.

Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.

Nechať se tedy veselí otec tvůj a matka tvá, a ať pléše rodička tvá.

La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!

Dej mi, synu můj, srdce své, a oči tvé cest mých ať ostříhají.

Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!

Nebo nevěstka jest jáma hluboká, a studnice těsná žena cizí.

For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;

Onať také jako loupežník úklady činí, a zoufalce na světě rozmnožuje.

ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.

Komu běda? komu ouvech? komu svady? komu křik? komu rány darmo? komu červenost očí?

Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?

Těm, kteříž se zdržují na víně; těm, kteříž chodí, aby vyhledali strojené víno.

De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.

Nehleď na víno rdící se, že vydává v koflíku záři svou, a přímo vyskakuje.

Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!

Naposledy jako had uštípne, a jako štír ušťkne.

Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;

Oči tvé hleděti budou na cizí, a srdce tvé mluviti bude převrácené věci,

dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,

A budeš jako ten, kterýž spí u prostřed moře, a jako ten, kterýž spí na vrchu sloupu bárky.

og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.

Díš: Zbili mne, a nestonal jsem, tloukli mne, a nečil jsem; když procítím, dám se zase v to.

Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.