Proverbs 19

Lepší jest chudý, jenž chodí v upřímnosti své, nežli převrácený ve rtech svých, kterýž jest blázen.
Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.
Jistě že bez umění duši není dobře, a kdož jest kvapných noh, hřeší.
Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.
Bláznovství člověka převrací cestu jeho, ačkoli proti Hospodinu zpouzí se srdce jeho.
Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.
Statek přidává přátel množství, ale chudý od přítele svého odloučen bývá.
Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.
Svědek falešný nebude bez pomsty, a kdož mluví lež, neuteče.
Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.
Mnozí pokoří se před knížetem, a každý jest přítel muži štědrému.
Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.
Všickni bratří chudého v nenávisti jej mají; čím více přátelé jeho vzdalují se od něho! Když volá za nimi, není jich.
Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.
Ten, kdož miluje duši svou, nabývá moudrosti, a ostříhá opatrnosti, aby nalezl dobré.
Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.
Svědek falešný nebude bez pomsty, a kdož mluví lež, zahyne.
Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.
Nesluší na blázna rozkoš, a ovšem, aby služebník nad knížaty panoval.
Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.
Rozum člověka zdržuje hněv jeho, a čest jeho jest prominouti provinění.
Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.
Prchlivost královská jako řvání mladého lva jest, a ochotnost jeho jako rosa na bylinu.
En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.
Trápení otci svému jest syn bláznivý, a ustavičné kapání žena svárlivá.
En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.
Dům a statek jest po rodičích, ale od Hospodina manželka rozumná.
Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.
Lenost přivodí tvrdý sen, a duše váhavá lačněti bude.
Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.
Ten, kdož ostříhá přikázaní, ostříhá duše své; ale kdož pohrdá cestami svými, zahyne.
Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.
Kdo uděluje chudému, půjčuje Hospodinu, a onť za dobrodiní jeho odplatí jemu.
Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.
Tresci syna svého, dokudž jest o něm naděje, a k zahynutí jeho neodpouštěj jemu duše tvá.
Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!
Veliký hněv ukazuj, odpouštěje trestání, proto že poněvadž odpouštíš, potom více trestati budeš.
Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.
Poslouchej rady, a přijímej kázeň, abys vždy někdy moudrý byl.
Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!
Mnozí úmyslové jsou v srdci člověka, ale uložení Hospodinovo toť ostojí.
Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.
Žádaná věc člověku jest dobře činiti jiným, ale počestnější jest chudý než muž lživý.
Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.
Bázeň Hospodinova k životu. Takový jsa nasycen, bydlí, aniž neštěstím navštíven bývá.
Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.
Lenivý schovává ruku svou za ňadra, ani k ústům svým jí nevztáhne.
Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.
Ubí posměvače, ať se hlupec dovtípí; a potresci rozumného, ať porozumí umění.
Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.
Syn, kterýž hanbu a lehkost činí, hubí otce, a zahání matku.
Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.
Přestaň, synu můj, poslouchati učení, kteréž od řečí rozumných odvozuje.
Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!
Svědek nešlechetný posmívá se soudu, a ústa bezbožných přikrývají nepravost.
Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.
Nebo na posměvače hotoví jsou nálezové, a rány na hřbet bláznů.
Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.