Matthew 22

I odpovídaje Ježíš, mluvil jim opět v podobenstvích, řka:

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

Podobno jest království nebeské člověku králi, kterýž učinil svadbu synu svému.

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

I poslal služebníky své, aby povolali pozvaných na svadbu; a oni nechtěli přijíti.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

Opět poslal jiné služebníky, řka: Povězte pozvaným: Aj, oběd můj připravil jsem, volové moji a krmný dobytek zbit jest, a všecko hotovo. Pojďtež na svadbu.

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

Ale oni nedbavše na to, odešli, jiný do vsi své a jiný po kupectví svém.

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

Jiní pak zjímavše služebníky jeho a posměch jim učinivše, zmordovali.

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

A uslyšav to král, rozhněval se; a poslav vojska svá, zhubil vražedníky ty a město jejich zapálil.

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

Tedy řekl služebníkům svým: Svadba zajisté hotova jest, ale ti, kteříž pozváni byli, nebyli hodni.

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

Protož jděte na rozcestí, a kteréžkoli naleznete, zovtež na svadbu.

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

I vyšedše služebníci ti na cesty, shromáždili všecky, kteréžkoli nalezli, zlé i dobré. A naplněna jest svadba hodovníky.

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

Tedy všed král, aby pohleděl na hodovníky, uzřel tam člověka neoděného rouchem svadebním.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

I řekl jemu: Příteli, kteraks ty sem všel, nemaje roucha svadebního? A on oněměl.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

Tedy řekl král služebníkům: Svížíce ruce jeho i nohy, vezměte ho, a uvrztež jej do temností zevnitřních. Tamť bude pláč a škřipení zubů.

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Nebo mnoho jest povolaných, ale málo vyvolených.

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Tedy odšedše farizeové, radili se, jak by polapili jej v řeči.

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

I poslali k němu učedlníky své s herodiány, řkouce: Mistře, víme, že pravdomluvný jsi a cestě Boží v pravdě učíš a nedbáš na žádného; nebo nepatříš na osobu lidskou.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

Protož pověz nám, co se tobě zdá: Sluší-li daň dáti císaři, čili nic?

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Znaje pak Ježíš zlost jejich, řekl: Co mne pokoušíte, pokrytci?

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Ukažte mi peníz daně. A oni podali mu peníze.

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

I řekl jim: Čí jest tento obraz a svrchu napsání?

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

Řekli mu: Císařův. Tedy dí jim: Dejtež, co jest císařova, císaři, a co jest Božího, Bohu.

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

To uslyšavše, divili se, a opustivše jej, odešli.

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

V ten den přišli k němu saduceové, kteříž praví, že není z mrtvých vstání. I otázali se ho,

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

Řkouce: Mistře, Mojžíš pověděl: Umřel-li by kdo, nemaje dětí, aby bratr jeho právem švagrovství pojal ženu jeho a vzbudil símě bratru svému.

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

I bylo u nás sedm bratrů. První pojav ženu, umřel, a nemaje semene, zůstavil ženu svou bratru svému.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

Takž podobně i druhý, i třetí, až do sedmého.

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

Nejposléze pak po všech umřela i žena.

Men sist av alle døde kvinnen.

Protož při vzkříšení kterého z těch sedmi bude žena? Nebo všickni ji měli.

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

I odpověděv Ježíš, řekl jim: Bloudíte, neznajíce Písem ani moci Boží.

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

Však při vzkříšení ani se nebudou ženiti ani vdávati, ale budou jako andělé Boží v nebi.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

O vzkříšení pak mrtvých zdaliž jste nečtli, co jest vám povědíno od Boha, kterýž takto dí:

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

Já jsem Bůh Abrahamův a Bůh Izákův a Bůh Jákobův; a Bůhť není Bůh mrtvých, ale živých.

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

A slyševše to zástupové, divili se učení jeho.

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

Farizeové pak uslyšavše, že by k mlčení přivedl saducejské, sešli se v jedno.

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

I otázal se ho jeden z nich zákoník nějaký, pokoušeje ho, a řka:

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

Mistře, které jest přikázání veliké v Zákoně?

Mester! hvilket bud er det største i loven?

I řekl mu Ježíš: Milovati budeš Pána Boha svého z celého srdce svého a ze vší duše své a ze vší mysli své.

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

To jest přední a veliké přikázání.

Dette er det største og første bud.

Druhé pak jest podobné tomu: Milovati budeš bližního svého jako sebe samého.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

Na těch dvou přikázáních všecken Zákon záleží i Proroci.

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

A když se sešli farizeové, otázal se jich Ježíš,

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

Řka: Co se vám zdá o Kristu? Čí jest syn? Řkou jemu: Davidův.

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

Dí jim: Kterakž pak David v Duchu nazývá ho Pánem, řka:

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

Řekl Pán Pánu mému: Seď na pravici mé, dokavadž nepodložím nepřátel tvých, aby byli za podnože noh tvých?

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Poněvadž tedy David Pánem ho nazývá, i kterakž syn jeho jest?

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

A nižádný nemohl jemu odpovědíti slova, aniž se odvážil kdo více od toho dne jeho se nač tázati.

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.