Joshua 19

Potom padl los druhý Simeonovi, pokolení synů Simeonových, po čeledech jejich, a bylo dědictví jejich u prostřed dědictví synů Juda.

Det annet lodd kom ut for Simeon, for Simeons barns stamme efter deres ætter; den arvelodd de fikk, lå inne i Judas barns arvelodd.

A přišlo jim v dědictví jejich Bersabé, Seba a Molada;

Til deres arvelodd hørte: Be'er-seba og Seba og Molada

Azarsual a Bala, též Esem;

og Hasar-Sual og Bala og Esem

Eltolad a Betul, a Horma;

og Eltolad og Betul og Horma

Sicelech a Betmarchabot, a Azarsusa;

og Siklag og Bet-Hammarkabot og Hasar-Susa

Betlebaot a Sarohem, měst třinácte i vsi jejich;

og Bet-Lebaot og Saruhen - tretten byer med tilhørende landsbyer;

Ain, Remmon, též Eter a Asan, města čtyři i vsi jejich;

A'in, Rimmon og Eter og Asan - fire byer med tilhørende landsbyer,

I všecky vsi, kteréž byly vůkolí měst těch, až do Balatber a Rámat poledního. To jest dědictví pokolení synů Simeonových po čeledech jejich.

og alle de landsbyer som lå rundt omkring disse byer inntil Ba'alat-Be'er, Rama i sydlandet. Dette var den arvelodd som Simeons barns stamme fikk efter sine ætter.

Z podílu synů Judových bylo dědictví synů Simeonových; nebo díl synů Judových byl jim příliš veliký, protož u prostřed dědictví jejich vzali dědictví synové Simeonovi.

Av den del som blev tilmålt Judas barn, fikk Simeons barn sin arvelodd, for Judas barns del var for stor for dem; derfor fikk Simeons barn sin arvelodd inne i deres arvelodd.

Potom přišel třetí los synům Zabulon po čeledech jejich, a jest meze dědictví jejich až do Sarid.

Det tredje lodd kom ut for Sebulons barn efter deres ætter; grensen for deres arvelodd gikk til Sarid.

Odkudž vstupuje meze jejich podlé moře k Merala, a přichází až do Debaset, a běží až ku potoku, kterýž jest proti Jekonam.

Deres grense gikk i vest op til Marala, støtte til Dabbeset og nådde den bekk som løper østenfor Jokneam.

Obrací se pak od Sarid nazpátek k východu slunce, ku pomezí Chazelet Tábor, a odtud táhne se k Daberet, a vstupuje do Jafie.

Mot øst, mot solens opgang, bøide den sig fra Sarid bort til Kislot-Tabors enemerker og gikk frem til Haddaberat og op til Jafia.

Odtud přechází zase k východu, do Gethefer a do Itakasin, odkudž vychází do Remmon, a točí se k Nea.

Derfra gikk den mot øst, mot solens opgang, over til Gat-Hefer og Et-Kasin, og frem til Rimmon, som strekker sig bort til Hannea.

Točí se také táž meze od půlnoci do Anaton, a dochází až k údolí Jeftael;

Så svinget grensen omkring dette sted nordover til Hannaton og endte i Jiftah-El-dalen.

A Katet, Naalol, Simron, Idala a Betlém, měst dvanácte i vsi jejich.

Dessuten fikk de Kattat og Nahalal og Simron og Jidala og Betlehem, i alt tolv byer med tilhørende landsbyer.

To jest dědictví synů Zabulonových po čeledech jejich, ta města i vsi jejich.

Dette var Sebulons barns arvelodd efter deres ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.

Izacharovi také padl los čtvrtý, totiž synům Izacharovým po čeledech jejich.

For Issakar kom det fjerde lodd ut, for Issakars barn efter deres ætter.

A meze jejich: Jezreel, Kasalat a Sunem;

I deres land lå Jisre'ela og Hakkesullot og Sunem

Hafaraim, Sion, též Anaharat;

og Hafara'im og Sion og Anaharat

Rabbot, Kesion a Abez,

og Harabbit og Kisjon og Ebes

Ramet, Engannim a Enhada, i Betfeses.

og Remet og En-Gannim og En-Hadda og Bet-Passes;

Odkudž přibíhá meze k Táboru a k Sehesima a k Betsemes, a dochází až k Jordánu, měst šestnácte i vsi jejich.

og grensen støtte til Tabor og Sahasuma og Bet-Semes, og den endte ved Jordan - seksten byer med tilhørende landsbyer.

To jest dědictví pokolení synů Izacharových po čeledech jejich, ta města i vsi jejich.

Dette var den arvelodd som Issakars barns stamme fikk efter sine ætter, byene med tilhørende landsbyer.

Padl také los pátý pokolení synů Asser po čeledech jejich.

Det femte lodd kom ut for Asers barns stamme efter deres ætter.

A byla meze jejich: Helkat a Chali, a Beten, a Achzaf;

I deres land lå Helkat og Hali og Beten og Aksaf

Elmelech, též Amaad a Mesal, a přibíhá až na Karmel k moři, a do Sichor Libnat;

og Allammelek og Amad og Misal, og grensen støtte mot vest til Karmel og Sihor-Libnat.

A obrací se k východu slunce do Betdagon, a dosahá k losu Zabulonovu, a do údolí Jeftael k půlnoci, a do Betemek a Nehiel, a táhne se do Kábul na levou stranu,

Så vendte den sig østover til Bet-Dagon, støtte til Sebulon og Jiftah-El-dalen, nordenfor Bet-Haemek og Ne'iel, og gikk så frem til Kabul i nord.

A do Ebron a Rohob, a Hamon a Kána až do Sidonu velikého.

Dessuten fikk de Ebron og Rehob og Hammon og Kana, helt til det store Sidon.

Odtud se navrací ta meze do Ráma až k městu hrazenému Zor; tu se obrací do Chosa, a skonává se při moři podlé vyměření v Achziba.

Så vendte grensen sig mot Harama og holdt frem til den faste by Tyrus, vendte sig derefter mot Hosa og endte ute ved havet, ikke langt fra Aksib.

K tomu přísluší Afek a Rohob, měst dvamecítma i vsi jejich.

Dessuten fikk de Umma og Afek og Rehob, i alt to og tyve byer med tilhørende landsbyer.

To jest dědictví pokolení synů Asser po čeledech jejich, ta města i vsi jejich.

Dette var den arvelodd som Asers barns stamme fikk efter sine ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.

Synům Neftalímovým padl los šestý, po čeledech jejich.

For Naftalis barn kom det sjette lodd ut, for Naftalis barn efter deres ætter.

A byla meze jejich od Helef a od Elon do Sananim, a Adami, Nekeb a Jebnael, až do Lekum, a skonává se u Jordánu.

Deres grense gikk fra Helef, fra eken ved Sa'anannim, om Adami-Hannekeb og Jabne'el frem til Lakkum og endte ved Jordan.

Potom navracuje se meze na západ k Azanot Tábor, a odtud jde do Hukuka, a vpadá k Zabulonovu od poledne, a k Asserovu přibíhá od západu, a k Judovu při Jordánu na východ slunce.

Så vendte grensen sig vestover til Asnot-Tabor og holdt frem til Hukkok og støtte i syd til Sebulon og i vest til Aser og i øst til Juda ved Jordan.

Města pak hrazená jsou: Assedim, Ser a Emat, Rechat a Ceneret;

Av faste byer var der: Hassiddim, Ser og Hammat, Rakkat og Kinneret

Adama, Ráma a Azor;

og Adama og Harama og Hasor

Kedes, Edrei a Enazor;

og Kedes og Edre'i og En-Hasor

Jeron, Magdalel, Horem, Betanat a Betsemes, měst devatenácte i vsi jejich.

og Jiron og Migdal-El, Horem og Bet-Anat og Bet-Semes, i alt nitten byer med tilhørende landsbyer.

To jest dědictví pokolení synů Neftalím po čeledech jejich, ta města s vesnicemi svými.

Dette var den arvelodd som Naftalis barns stamme fikk efter sine ætter, byene med tilhørende landsbyer.

Na pokolení synů Dan po čeledech jejich padl los sedmý.

For Dans barns stamme efter deres ætter kom det syvende lodd ut.

A byla meze dědictví jejich: Zaraha a Estaol, a Hirsemes;

I det land de fikk til arvelodd, lå Sora og Estaol og Ir-Semes

Salbin, Aialon a Jetela;

og Sa'alabbin og Ajalon og Jitla

Elon, Tamna a Ekron;

og Elon og Timnata og Ekron

Elteke, Gebbeton a Baalat;

og Elteke og Gibbeton og Ba'alat

Jehud, Beneberak a Getremmon;

og Jehud og Bene-Berak og Gat-Rimmon

Mehaiarkon a Rakon s pomezím, kteréž jest naproti Joppe.

og Me-Hajarkon og Harakkon med bygdene bortimot Joppe.

Přišlo pak pomezí synům Dan příliš malé. Protož vstoupili synové Dan, a bojovali proti Lesen, a dobyvše ho, pobili obyvatele ostrostí meče, a vzavše je v dědictví, bydlili tam, a přezděli Lesenu Dan, vedlé jména Dan otce svého.

Men Dans barns land blev for trangt for dem, og Dans barn drog op og førte krig mot Lesem; de inntok det og slo det med sverdets egg og tok det i eie og bodde der, og de kalte Lesem Dan efter sin stamfar Dan.

To jest dědictví pokolení synů Dan po čeledech jejich, ta města i vsi jejich.

Dette var den arvelodd som Dans barns stamme fikk efter sine ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.

Když pak přestali děliti se zemí po mezech jejích, dali synové Izraelští dědictví Jozue, synu Nun, mezi sebou.

Så var de da ferdig med å skifte ut landet efter dets grenser. Og Israels barn gav Josva, Nuns sønn, en arvelodd mellem sig;

Podlé rozkázaní Hospodinova dali jemu město, kteréhož žádal, Tamnatsára, na hoře Efraim. I vystavěl město, a přebýval v něm.

efter Herrens befaling gav de ham den by han bad om, Timnat-Serah på Efra'im-fjellet, og han bygget op byen og bosatte sig der.

Ta jsou dědictví, kteráž dali k vládařství Eleazar kněz a Jozue syn Nun, i přední z otců pokolení synů Izraelských, losem v Sílo před Hospodinem, u dveří stánku úmluvy, a tak dokonali rozdělování země.

Dette var de arvelodder som Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer skiftet ut ved loddkasting i Silo for Herrens åsyn, ved inngangen til sammenkomstens telt. Således var de ferdig med å skifte ut landet.