John 5

Potom byl svátek Židovský, i šel Ježíš do Jeruzaléma.
Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.
Byl pak v Jeruzalémě u brány bravné rybník, kterýž slove Židovsky Bethesda, patero přístřeší maje.
Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;
Kdežto leželo množství veliké neduživých, slepých, kulhavých, suchých, očekávajících hnutí vody.
i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.
Nebo anděl Páně jistým časem sstupoval do rybníka, a kormoutil vodu. A kdož tam nejprve sstoupil po tom zkormoucení vody, uzdraven býval, od kterékoli nemoci trápen byl.
For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.
I byl tu člověk jeden, kterýž osm a třidceti let nemocen byl.
Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;
Toho uzřev Ježíš ležícího, a poznav, že jest již dávno nemocen, dí jemu: Chceš-li zdráv býti?
da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?
Odpověděl mu nemocný: Pane, nemám člověka, kterýž by, když se zkormoutí voda, uvrhl mne do rybníka, nebo když já jdu, jiný přede mnou již vstupuje.
Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.
Dí jemu Ježíš: Vstaň, vezmi lože své a choď.
Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!
A hned zdráv jest učiněn člověk ten, a vzav lože své, i chodil. A byla sobota v ten den.
Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.
Tedy řekli Židé tomu uzdravenému: Sobota jest, neslušíť tobě lože nositi.
Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.
Odpověděl jim: Ten, kterýž mne uzdravil, onť mi řekl: Vezmi lože své a choď.
Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!
I otázali se ho: Kdo jest ten člověk, kterýž tobě řekl: Vezmi lože své a choď?
De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?
Ten pak uzdravený nevěděl, kdo by byl. Nebo Ježíš byl poodšel od zástupu shromážděného na tom místě.
Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.
Potom pak nalezl jej Ježíš v chrámě, a řekl jemu: Aj, zdráv jsi učiněn; nikoli víc nehřeš, ať by se něco horšího nepřihodilo.
Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!
Odšel ten člověk, a pověděl Židům, že by Ježíš byl ten, kterýž ho zdravého učinil.
Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.
A protož protivili se Židé Ježíšovi, a hledali ho zabíti, že to učinil v sobotu.
Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.
Ježíš pak odpověděl jim: Otec můj až dosavad dělá, i jáť dělám.
Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.
Tedy Židé ještě víc proto hledali ho zamordovati, že by netoliko rušil sobotu, ale že Otce svého pravil býti Boha, rovného se čině Bohu.
Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.
I odpověděl Ježíš a řekl jim: Amen, amen pravím vám: Nemůžeť Syn sám od sebe nic činiti, jediné což vidí, an Otec činí. Nebo cožkoli on činí, toť i Syn též podobně činí.
Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;
Otec zajisté miluje Syna, a ukazuje mu všecko, což sám činí; a větší nad to ukáže jemu skutky tak, abyste vy se divili.
for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.
Nebo jakož Otec křísí mrtvé a obživuje, tak i Syn, kteréž chce, obživuje.
For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.
Aniž zajisté Otec soudí koho, ale všecken soud dal Synu,
For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,
Aby všickni ctili Syna, tak jakž Otce ctí. Kdo nectí Syna, nectí ani Otce, kterýž ho poslal.
forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.
Amen, amen pravím vám: Že kdož slovo mé slyší, a věří tomu, jenž mne poslal, máť život věčný, a na soud nepřijde, ale přešelť jest z smrti do života.
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet.
Amen, amen pravím vám: Že přijde hodina, a nyníť jest, kdyžto mrtví uslyší hlas Syna Božího, a kteříž uslyší, živi budou.
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.
Nebo jakož Otec má život sám v sobě, tak jest dal i Synu, aby měl život v samém sobě.
For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,
A dal jemu moc i soud činiti, nebo Syn člověka jest.
og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.
Nedivtež se tomu; neboť přijde hodina, v kteroužto všickni, kteříž v hrobích jsou, uslyší hlas jeho.
Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,
A půjdou ti, kteříž dobré věci činili, na vzkříšení života, ale ti, kteříž zlé věci činili, na vzkříšení soudu.
og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.
Nemohuť já sám od sebe nic činiti. Ale jakžť slyším, takť soudím, a soud můj spravedlivý jest. Nebo nehledám vůle své, ale vůle toho, jenž mne poslal, Otcovy.
Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.
Vydám-liť já svědectví sám o sobě, svědectví mé není pravé.
Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;
Jinýť jest, kterýž svědectví vydává o mně, a vím, že pravé jest svědectví, kteréž vydává o mně.
det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.
Vy jste byli poslali k Janovi, a on svědectví vydal pravdě.
I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;
Ale jáť nepřijímám svědectví od člověka, než totoť pravím, abyste vy spaseni byli.
jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.
Onť jest byl svíce hořící a svítící, vy pak chtěli jste na čas poradovati se v světle jeho.
Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.
Ale já mám větší svědectví, nežli Janovo. Nebo skutkové, kteréž mi dal Otec, abych je vykonal, tiť skutkové, kteréž já činím, svědčí o mně, že jest mne Otec poslal.
Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.
A kterýž mne poslal, Otec, onť jest svědectví vydal o mně, jehož jste vy hlasu nikdy neslyšeli, ani tváři jeho viděli.
Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,
A slova jeho nemáte v sobě zůstávajícího. Nebo kteréhož jest on poslal, tomu vy nevěříte.
og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.
Ptejte se na Písma; nebo vy domníváte se v nich věčný život míti, a tať svědectví vydávají o mně.
I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig;
A nechcete přijíti ke mně, abyste život měli.
og I vil ikke komme til mig for å få liv.
Chvály od lidí jáť nepřijímám.
Jeg tar ikke ære av mennesker;
Ale poznal jsem vás, že milování Božího nemáte v sobě.
men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.
Já jsem přišel ve jménu Otce svého, a nepřijímáte mne. Kdyby jiný přišel ve jménu svém, toho přijmete.
Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.
Kterak vy můžete věřiti, chvály jedni od druhých hledajíce, poněvadž chvály, kteráž jest od samého Boha, nehledáte?
Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?
Nedomnívejte se, bychť já na vás žalovati měl před Otcem. Jestiť, kdo by žaloval na vás, Mojžíš, v němž vy naději máte.
I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.
Nebo kdybyste věřili Mojžíšovi, věřili byste i mně; nebť jest on o mně psal.
For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;
Ale poněvadž jeho písmům nevěříte, i kterak slovům mým uvěříte?
men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?