John 11

Byl pak nemocen člověk nějaký jménem Lazar z Betany, totiž z městečka Marie a Marty, sestry její.

Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.

(A to byla ta Maria, kteráž pomazala Pána mastí a vytřela nohy jeho vlasy svými, jejížto bratr Lazar byl nemocen.)

Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.

Tedy poslaly k němu sestry jeho, řkouce: Pane, aj, ten, kteréhož miluješ, nemocen jest.

Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.

A uslyšav to Ježíš, řekl: Nemoc ta neníť k smrti, ale pro slávu Boží, aby oslaven byl Syn Boží skrze ni.

Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.

Miloval pak Ježíš Martu i sestru její i Lazara.

Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.

A jakž uslyšel, že by nemocen byl, i pozůstal za dva dni na tom místě, kdež byl.

Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;

Potom pak dí učedlníkům: Pojďme zase do Judstva.

da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!

Řekli jemu učedlníci: Mistře, nyní hledali tě Židé kamenovati, a ty zase tam chceš jíti?

Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?

Odpověděl Ježíš: Však dvanácte hodin za den jest. Chodí-li kdo ve dne, neurazí se; nebo světlo tohoto světa vidí.

Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;

Pakliť by kdo chodil v noci, urazíť se; nebo světla není v něm.

men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.

To pověděl, a potom dí jim: Lazar, přítel náš, spí, ale jduť, abych jej ze sna probudil.

Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.

I řekli učedlníci jeho: Pane, spí-liť, zdráv bude.

Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.

Ale Ježíš řekl o smrti jeho, oni pak domnívali se, že by o spání sna mluvil.

Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.

Tedy řekl jim Ježíš zjevně: Lazar umřel.

Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,

A raduji se pro vás, že jsem tam nebyl, abyste věřili. Ale pojďme k němu.

og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!

I řekl Tomáš, kterýž slove Didymus, spoluučedlníkům: Pojďme i my, abychom zemřeli s ním.

Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!

Tedy přišel Ježíš, i nalezl ho již čtyři dni v hrobě pochovaného.

Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.

Byla pak Betany blízko od Jeruzaléma, okolo honů patnácte.

Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,

Mnozí pak z Židů byli přišli k Martě a Mariji, aby je těšili pro smrt bratra jejich.

og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.

Tedy Marta, jakž uslyšela, že Ježíš jde, vyšla proti němu, ale Maria doma seděla.

Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.

I řekla Marta k Ježíšovi: Pane, kdybys ty byl zde, bratr můj byl by neumřel.

Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;

Ale i nyníť vím, že cožkoli požádal bys od Boha, dá tobě Bůh.

men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.

Dí jí Ježíš: Vstaneť bratr tvůj.

Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.

Řekla jemu Marta: Vím, že vstane při vzkříšení v den nejposlednější.

Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.

Řekl jí Ježíš: Já jsem vzkříšení i život. Kdo věří ve mne, byť pak i umřel, živ bude.

Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,

A každý, kdož jest živ, a věří ve mne, neumřeť na věky. Věříš-li tomu?

og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?

Řekla jemu: Ovšem, Pane, já jsem uvěřila, že jsi ty Kristus, Syn Boží, kterýž měl přijíti na svět.

Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.

A když to pověděla, odešla a zavolala tajně Marie, sestry své, řkuci: Mistr zde jest, a volá tebe.

Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.

Ona jakž to uslyšela, vstala rychle, a šla k němu.

Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;

(Ještě pak byl Ježíš nepřišel do městečka, ale byl na tom místě, kdež vyšla byla proti němu Marta.)

men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.

Tedy Židé, kteříž s ní byli v domě a těšili ji, viděvše Mariji, že jest rychle vstala a vyšla, šli za ní, řkouce: Jde k hrobu, aby tam plakala.

Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.

Ale Maria, když tam přišla, kdež byl Ježíš, uzřevši jej, padla k nohám jeho, a řekla jemu: Pane, bys ty byl zde, bratr můj byl by neumřel.

Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.

Ježíš pak jakž uzřel, ana pláče, i Židy, kteříž byli s ní přišli, ani plačí, zastonal duchem, a zkormoutil se.

Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:

A řekl: Kdež jste jej položili? Řkou jemu: Pane, pojď a pohleď.

Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!

I zaplakal Ježíš.

Jesus gråt.

Tedy řekli Židé: Aj, kterak ho miloval!

Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!

Někteří pak z nich řekli: Nemohl-liž jest tento, kterýž otevřel oči slepého, učiniti i toho, aby tento neumřel?

Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?

Ježíš pak opět zastonav sám v sobě, přišel k hrobu. Byla pak jeskyně, a kámen byl svrchu položen na ni.

Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.

I dí Ježíš: Zdvihněte kámen. Řekla jemu Marta, sestra toho mrtvého: Pane, jižť smrdí; nebo čtyři dni v hrobě jest.

Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.

Dí jí Ježíš: Všakť jsem řekl, že budeš-li věřiti, uzříš slávu Boží.

Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?

Tedy zdvihli kámen, kdež byl mrtvý pochován. Ježíš pak pozdvihl vzhůru očí a řekl: Otče, děkuji tobě, že jsi mne slyšel.

De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.

Já zajisté vím, že ty mne vždycky slyšíš, ale pro zástup, kterýž okolo stojí, řekl jsem, aby věřili, že jsi ty mne poslal.

Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.

A to pověděv, zavolal hlasem velikým: Lazaře, pojď ven!

Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!

I vyšel, kterýž byl umřel, maje svázané ruce i nohy rouchami, a tvář jeho šatem byla obvinuta. Řekl jim Ježíš: Rozvěžtež jej, a nechte, ať odejde.

Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!

Tedy mnozí z Židů, kteříž byli přišli k Mariji, viděvše, co jest učinil Ježíš, uvěřili v něho.

Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;

Někteří pak z nich odešli k farizeům a pověděli jim, co jest učinil Ježíš.

men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.

I sešli se přední kněží a farizeové v radu, a pravili: Co činíme? Tento člověk divy mnohé činí.

Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.

Necháme-li ho tak, všickni uvěří v něho, i přijdou Římané, a odejmou místo naše i lid.

Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.

Jeden pak z nich, jménem Kaifáš, nejvyšším knězem jsa toho léta, řekl jim: Vy nic nevíte,

Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:

Aniž co o tom přemyšlujete, že jest užitečné nám, aby jeden člověk umřel za lid, a ne, aby všecken tento národ zahynul.

I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.

Toho pak neřekl sám od sebe, ale nejvyšším knězem byv léta toho, prorokoval, že jest měl Ježíš umříti za tento národ,

Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,

A netoliko za tento národ, ale také, aby syny Boží rozptýlené shromáždil v jedno.

og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.

Protož od toho dne spolu se o to radili, aby jej zabili.

Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.

Ježíš pak již nechodil zjevně mezi Židy, ale odšel odtud do krajiny, kteráž byla blízko pouště, do města, jenž slove Efraim, a tu bydlil s učedlníky svými.

Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.

Byla pak blízko velikanoc Židovská. I šli mnozí do Jeruzaléma z krajiny té před velikonocí, aby se očistili.

Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.

I hledali Ježíše, a rozmlouvali vespolek, v chrámě stojíce: Co se vám zdá, že nepřišel k svátku?

De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?

Vydali pak byli přední kněží a farizeové mandát, jestliže by kdo zvěděl, kde by byl, aby pověděl, aby jej jali.

Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.