John 10

Amen, amen pravím vám: Kdož nevchází dveřmi do ovčince ovcí, ale vchází jinudy, ten zloděj jest a lotr.

Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke går inn i fårestien gjennem døren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en røver;

Ale kdož vchází dveřmi, pastýř jest ovcí.

men den som går inn gjennem døren, han er fårenes hyrde.

Tomuť vrátný otvírá, a ovce hlas jeho slyší, a on svých vlastních ovec ze jména povolává, a vyvodí je.

For ham lukker dørvokteren op, og fårene hører hans røst, og han kaller sine får ved navn og fører dem ut.

A jakž ovce své vlastní ven vypustí, před nimi jde, a ovce jdou za ním; nebo znají hlas jeho.

Når han har fått alle sine får ut, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kjenner hans røst;

Ale cizího nikoli následovati nebudou, ale utekou od něho; nebo neznají hlasů cizích.

men en fremmed følger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes røst.

To přísloví pověděl jim Ježíš, ale oni nevěděli, co by to bylo, což jim mluvil.

Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skjønte ikke hvad det var han talte til dem.

Tedy opět řekl jim Ježíš: Amen, amen pravím vám: Že já jsem dveře ovcí.

Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er døren til fårene.

Všickni, kolikož jich koli přede mnou přišlo, zloději jsou a lotři, ale neslyšely jich ovce.

Alle de som er kommet før mig, er tyver og røvere; men fårene har ikke hørt dem.

Já jsem dveře. Skrze mne všel-li by kdo, spasen bude, a vejde i vyjde, a pastvu nalezne.

Jeg er døren; den som går inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne føde.

Zloděj nepřichází, jediné aby kradl a mordoval a hubil; já jsem přišel, aby život měly, a hojně aby měly.

Tyven kommer bare for å stjele og myrde og ødelegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.

Já jsem ten pastýř dobrý. Dobrý pastýř duši svou pokládá za ovce.

Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for fårene.

Ale nájemník a ten, kterýž není pastýř, jehož nejsou ovce vlastní, vida vlka, an jde, i opouští ovce i utíká, a vlk lapá a rozhání ovce.

Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier fårene, han ser ulven komme, og forlater fårene og flyr, og ulven røver dem og jager dem fra hverandre;

Nájemník pak utíká; nebo nájemník jest, a nemá péče o ovce.

for han er en leiesvenn, og fårene ligger ham ikke på hjerte.

Já jsem ten dobrý pastýř, a známť ovce své, a znajíť mne mé.

Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,

Jakož mne zná Otec, tak i já znám Otce, a duši svou pokládám za ovce.

likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for fårene.

A mámť i jiné ovce, kteréž nejsou z tohoto ovčince. I tyť musím přivésti, a hlas můj slyšeti budou. A budeť jeden ovčinec a jeden pastýř.

Jeg har også andre får, som ikke hører til denne sti; også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og det skal bli én hjord, én hyrde.

Protož mne Otec miluje, že já pokládám duši svou, abych ji zase vzal.

Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for å ta det igjen.

Nižádnýť jí nebéře ode mne, ale já pokládám ji sám od sebe. Mám moc položiti ji, a mám moc zase vzíti ji. To přikázání vzal jsem od Otce svého.

Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til å sette det til, og jeg har makt til å ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.

Tedy stala se opět různice mezi Židy pro ty řeči.

Det blev atter splid iblandt jødene på grunn av disse ord,

A pravili mnozí z nich: Ďábelství má a blázní. Co ho posloucháte?

og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor hører I på ham?

Jiní pravili: Tato slova nejsou ďábelství majícího. Zdaliž ďábelství může slepých oči otvírati?

Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond ånd åpne blindes øine?

I bylo posvícení v Jeruzalémě, a zima byla.

Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,

I procházel se Ježíš v chrámě po síňci Šalomounově.

og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.

Tedy obstoupili jej Židé, a řekli jemu: Dokudž duši naši držíš? Jestliže jsi ty Kristus, pověz nám zjevně.

Jødene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!

Odpověděl jim Ježíš: Pověděl jsem vám, a nevěříte. Skutkové, kteréž já činím ve jménu Otce svého, tiť svědectví vydávají o mně.

Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gjør i min Faders navn, de vidner om mig;

Ale vy nevěříte, nebo nejste z ovcí mých, jakož jsem vám pověděl.

men I tror ikke, fordi I ikke er av mine får.

Nebo ovce mé hlas můj slyší, a já je znám, a následujíť mne.

Mine får hører min røst, og jeg kjenner dem, og de følger mig,

A jáť život věčný dávám jim, a nezahynouť na věky, aniž jich kdo vytrhne z ruky mé.

og jeg gir dem evig liv, og de skal aldri i evighet fortapes, og ingen skal rive dem ut av min hånd.

Otec můj, kterýž mi je dal, většíť jest nade všecky, a žádnýť jich nemůže vytrhnouti z ruky Otce mého.

Min Fader, som har gitt mig dem, er større enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders hånd;

Já a Otec jedno jsme.

jeg og Faderen, vi er ett.

Tedy zchápali opět kamení Židé, aby jej kamenovali.

Jødene tok da atter op stener for å stene ham.

Odpověděl jim Ježíš: Mnohé dobré skutky ukázal jsem vám od Otce svého. Pro který z těch skutků kamenujete mne?

Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?

Odpověděli jemu Židé, řkouce: Pro dobrý skutek tebe nekamenujeme, ale pro rouhání, totiž že ty, člověk jsa, děláš se Bohem.

Jødene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

Odpověděl jim Ježíš: Však psáno jest v Zákoně vašem: Já jsem řekl: Bohové jste.

Jesus svarte dem: Står det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?

Poněvadž ty nazval bohy, k nimžto řeč Boží stala se, a nemůžeť zrušeno býti Písmo,

Når da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -

Kterakž tedy o mně, kteréhož posvětil Otec a poslal na svět, vy pravíte, že se rouhám, že jsem řekl: Syn Boží jsem?

sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds Sønn?

Nečiním-liť skutků Otce svého, nevěřte mi.

Gjør jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;

Pakliť činím, tedy byste pak mně nevěřili, aspoň skutkům věřte, abyste poznali a věřili, že Otec ve mně jest, a já v něm.

men gjør jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skjønne og forstå at Faderen er i mig og jeg i ham!

Tedy opět hledali ho jíti, ale on vyšel z rukou jejich.

De søkte da atter å gripe ham, men han slapp ut av deres hånd.

I odšel opět za Jordán na to místo, kdež nejprv Jan křtil, a pozůstal tam.

Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes først døpte og han blev der.

I přišli k němu mnozí, a pravili: Jan zajisté žádného divu neučinil, ale všecko, cožkoli mluvil Jan o tomto, pravé bylo.

Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.

A mnozí tam uvěřili v něho.

Og mange trodde på ham der.