II Corinthians 6

Protož napomáhajíce, i napomínáme vás, abyste milosti Boží nadarmo nebrali,

Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

(Neboť praví Bůh: V čas příhodný uslyšel jsem tě a v den spasení spomohl jsem tobě. Aj, nyníť jest čas příhodný, aj, nyní dnové spasení.)

Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

Žádného v ničemž nedávajíce pohoršení, aby byla bez úhony služba naše;

Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

Ale ve všem se chovajíce jakožto Boží služebníci, ve mnohé trpělivosti, v utištěních, v nedostatcích, v úzkostech,

men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

V ranách, v žalářích, v nepokojích, v pracech, v bdění, v postech,

under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

V čistotě, v umění, v dlouhočekání, v dobrotivosti, v Duchu svatém, v lásce neošemetné,

ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

V slovu pravdy, v moci Boží, skrze odění spravedlnosti, napravo i nalevo,

ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

Skrze slávu i pohanění, skrze zlou i dobrou pověst, jakožto bludní, a jsouce pravdomluvní,

i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

Jakožto neznámí, a jsouce známí, jakožto umírající, a aj, živi jsme, jakožto potrestaní, a nezmordovaní,

som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

Jako smutní, avšak vždycky se radujíce, jako chudí, a mnohé zbohacujíce, jako nic nemajíce, avšak všemi věcmi vládnouce.

som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

Ústa naše otevřína jsou k vám, ó Korinští, srdce naše rozšířeno jest.

Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

Nejste v nás souženi, než souženi jste v srdcích vašich.

I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

O takovéžť odplaty žádám od vás, jakožto synům pravím: Rozšiřte se i vy.

Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

A netáhněte jha s nevěřícími. Nebo jaký jest spolek spravedlnosti s nepravostí? A jaké obcování světla s temnostmi?

Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

A jaké srovnání Krista s Beliálem? Aneb jaký díl věřícímu s nevěřícím?

Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

A jaké spolčení chrámu Božího s modlami? Nebo vy jste chrám Boha živého, jakož pověděl Bůh: Že přebývati budu v nich, a procházeti se, a budu jejich Bohem, a oni budou mým lidem.

Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

A protož vyjdětež z prostředku jejich a oddělte se od nich, praví Pán; a nečistého se nedotýkejte, a já přijmu vás.

Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

A budu vám za Otce, a vy mi budete za syny a za dcery, praví Pán všemohoucí.

og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.