I Corinthians 15

Známoť vám pak činím, bratří, evangelium, kteréž jsem zvěstoval vám, kteréž jste i přijali, v němž i stojíte,

Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,

Skrze kteréž i spasení béřete, kterak kázal jsem vám, pamatujete-li, leč byste nadarmo uvěřili.

som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.

Vydal jsem zajisté vám nejprve to, což jsem i vzal, že Kristus umřel za hříchy naše podle Písem,

For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,

A že jest pohřben a že vstal z mrtvých třetího dne podle Písem.

og at han blev begravet,

A že vidín jest od Petra, potom od dvanácti.

og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,

Potom vidín více než od pěti set bratří spolu, z nichžto mnozí ještě živi jsou až dosavad, a někteří již zesnuli.

og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.

Potom vidín jest od Jakuba, potom ode všech apoštolů.

Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.

Nejposléze pak ze všech, jakožto nedochůdčeti, ukázal se i mně.

Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.

Nebo já jsem nejmenší z apoštolů, kterýž nejsem hoden slouti apoštol, protože jsem se protivil církvi Boží.

Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;

Ale milostí Boží jsem to, což jsem, a milost jeho mně učiněná daremná nebyla, ale hojněji nežli oni všickni pracoval jsem, avšak ne já, ale milost Boží, kteráž se mnou jest.

men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.

Protož i já i oni tak kážeme, a tak jste uvěřili.

Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.

Poněvadž se pak káže o Kristu, že jest z mrtvých vstal, kterakž někteří mezi vámi praví, že by nebylo z mrtvých vstání?

Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?

Nebo není-liť z mrtvých vstání, anižť jest Kristus z mrtvých vstal.

Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;

A nevstal-liť jest z mrtvých Kristus, tedyť jest daremné kázaní naše, a daremnáť jest i víra vaše.

men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;

A byli bychom nalezeni i křiví svědkové Boží; nebo vydali jsme svědectví o Bohu, že vzkřísil z mrtvých Krista. Kteréhož nevzkřísil, (totiž) jestliže mrtví z mrtvých nevstávají.

da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.

Nebo jestližeť mrtví z mrtvých nevstávají, anižť jest Kristus vstal.

For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;

A nevstal-liť jest z mrtvých Kristus, marná jest víra vaše, ještě jste v hříších vašich.

men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,

A takť i ti, kteříž zesnuli v Kristu, zahynuli.

da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.

Jestližeť pak v tomto životě toliko naději máme v Kristu, nejbídnější jsme ze všech lidí.

Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.

Ale vstalť jest z mrtvých Kristus, prvotiny těch, jenž zesnuli.

Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.

Nebo poněvadž skrze člověka smrt, také i skrze člověka vzkříšení z mrtvých.

For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;

Nebo jakož v Adamovi všickni umírají, tak i skrze Krista všickni obživeni budou.

for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.

Ale jeden každý v svém pořádku: Prvotiny Kristus, potom ti, kteříž jsou Kristovi, v příští jeho.

Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;

Potom bude konec, když vzdá království Bohu a Otci, když vyprázdní všeliké knížatstvo, i všelikou vrchnost i moc.

derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.

Nebo musíť to býti, aby on kraloval, dokudž nepoloží všech nepřátel pod nohy jeho.

For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.

Nejposlednější pak nepřítel zahlazen bude smrt.

Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;

Nebo všecky věci poddal pod nohy jeho. Když pak praví, že všecky věci poddány jsou jemu, zjevnéť jest, že kromě toho, kterýž jemu poddal všecko.

for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;

A když poddáno jemu bude všecko, tedy i on Syn poddá se tomu, kterýž jemu poddati má všecko, aby byl Bůh všecko ve všech.

men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.

Sic jinak co činí ti, kteříž se křtí za mrtvé? Nevstávají-liť mrtví z mrtvých, i proč se křtí za mrtvé?

Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?

Proč i my nebezpečenství trpíme každé hodiny?

Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?

Na každý den umírám, skrze slávu naši, kterouž mám v Kristu Ježíši Pánu našem.

Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.

Jestližeť jsem obyčejem jiných lidí bojoval s šelmami v Efezu, co mi to prospěje, nevstanou-liť mrtví? Tedy jezme a pijme, nebo zítra zemřeme.

Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

Nedejte se svoditi. Porušujíť dobré obyčeje zlá rozmlouvání.

Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.

Prociťte k konání spravedlnosti, a nehřešte. Nebo někteří ještě neznají Boha; k zahanbení vašemu toto mluvím.

Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.

Ale řekne někdo: Kterakž pak vstanou mrtví? A v jakém těle přijdou?

Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?

Ó nemoudrý, však to, což rozsíváš, nebývá obživeno, leč umře.

Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.

A což rozsíváš, ne to tělo, kteréž potom zroste, rozsíváš, ale holé zrno, jaké se trefí, pšenice nebo kteréžkoli jiné.

Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;

Bůh pak dává jemu tělo, jakž ráčí, a jednomu každému z těch semen jeho vlastní tělo.

men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.

Ne každé tělo jest jednostejné tělo, ale jiné zajisté tělo lidské, jiné tělo hovadí, jiné pak rybí, a jiné ptačí.

Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.

A jsou těla nebeská, a jsou těla zemská, ale jináť jest sláva nebeských, a jiná zemských,

Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.

Jiná sláva slunce, a jiná měsíce, a jiná sláva hvězd; nebo hvězda od hvězdy dělí se v slávě.

Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.

Tak i vzkříšení z mrtvých. Rozsívá se tělo porušitelné, vstane neporušitelné;

Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;

Rozsívá se nesličné, vstane slavné; rozsívá se nemocné, vstane mocné;

det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;

Rozsívá se tělo tělesné, vstane tělo duchovní. Jest tělo tělesné, jest také i duchovní tělo.

der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.

Takť i psáno jest: Učiněn jest první člověk Adam v duši živou, ale poslední Adam v ducha obživujícího.

Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.

Však ne nejprve duchovní, ale tělesné, potom pak duchovní.

Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.

První člověk byl z země zemský, druhý člověk jest sám Pán s nebe.

Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.

Jakýž jest ten zemský, takoví jsou i zemští, a jakýž ten nebeský, takovíž budou také i nebeští.

Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,

A jakož jsme nesli obraz zemského, takť poneseme obraz i nebeského.

og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.

Totoť pak pravím, bratří: Že tělo a krev království Božího dědictví nedosáhnou, aniž porušitelnost neporušitelnosti dědičně obdrží.

Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.

Aj, tajemství vám pravím: Ne všickni zajisté zesneme, ale všickni proměněni budeme, hned pojednou, v okamžení, k zatroubení poslednímu.

Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,

Neboť zatroubí, a mrtví vstanou neporušitelní, a my proměněni budeme.

i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.

Musí zajisté toto porušitelné tělo obléci neporušitelnost, a smrtelné toto obléci nesmrtelnost.

For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.

A když porušitelné toto tělo obleče neporušitelnost, a smrtelné toto obleče nesmrtelnost, tehdy se naplní řeč, kteráž napsána jest: Pohlcena jest smrt v vítězství.

Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.

Kde jest, ó smrti, osten tvůj? Kde jest, ó peklo, vítězství tvé?

Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?

Osten pak smrti jestiť hřích, a moc hřícha jest Zákon.

Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;

Ale Bohu díka, kterýž dal nám vítězství skrze Pána našeho Jezukrista.

men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!

Protož, bratří moji milí, stálí buďte a nepohnutelní, rozhojňujíce se v díle Páně vždycky, vědouce, že práce vaše není daremná v Pánu.

Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!