Psalms 68

Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma.

Til sangmesteren; av David; en salme, en sang.

Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!

Gud reiser sig, hans fiender spredes, og de som hater ham, flyr for hans åsyn.

Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!

Likesom røk drives bort, så driver du dem bort; likesom voks smelter for ild, forgår de ugudelige for Guds åsyn.

Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.

Og de rettferdige gleder sig, de jubler for Guds åsyn og fryder sig med glede.

Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!

Syng for Gud, lovsyng hans navn, gjør vei for ham som farer frem på de øde marker, Herren er hans navn, og juble for hans åsyn!

Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.

Farløses far og enkers dommer er Gud i sin hellige bolig.

Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.

Gud gir de enslige hus, fører fanger ut til lykke; bare de gjenstridige bor i et tørt land.

Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,

Gud, da du drog ut foran ditt folk, da du skred frem gjennem ørkenen, sela,

tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.

da bevet jorden, og himlene dryppet for Guds åsyn, Sinai der borte, for Guds, Israels Guds åsyn.

Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.

Et rikelig regn spredte du, Gud; din arv, den utmattede, styrket du.

Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.

Ditt folk bosatte sig i landet; du laget det ved din godhet i stand for den elendige, Gud!

Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:

Herren gir seierssang; stor er skaren av kvinner med gledesbudskap.

kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.

Hærenes konger flyr, de flyr, og hun som sitter hjemme, deler bytte.

Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:

Når I hviler mellem kveene, er det som en dues vinger, som er dekket med sølv, og hvis vingefjær har gullets grønnlige glans.

ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.

Når den Allmektige spreder konger der, da sner det på Salmon.

Božanska je gora gora bašanska vrletna.

Et Guds fjell er Basans fjell, et fjell med mange tinder er Basans fjell.

Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!

Hvorfor ser I skjevt, I fjell med de mange tinder, til det fjell som Gud finner behag i å bo på? Herren skal også bo der evindelig.

Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!

Guds vogner er to ganger ti tusen, tusen og atter tusen; Herren er iblandt dem, Sinai er i helligdommen.

Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.

Du fór op i det høie, bortførte fanger, tok gaver blandt menneskene, også blandt de gjenstridige, for å bo der, Herre Gud!

Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.

Lovet være Herren dag efter dag! Legger man byrde på oss, så er Gud vår frelser. Sela.

Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.

Gud er oss en Gud til frelse, og hos Herren, Israels Gud, er det utganger fra døden.

Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.

Ja, Gud knuser sine fienders hode, den hårrike isse på ham som vandrer i sin syndeskyld.

Reče Gospodin: "Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,

Herren sier: Fra Basan vil jeg hente tilbake, jeg vil hente tilbake fra havets dyp,

da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana."

forat din fot må stampe i blod, dine hunders tunge få sin del av fiendene.

Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:

De ser dine seierstog, Gud, min Guds, min konges, seierstog inn i helligdommen.

sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.

Foran går sangere, bakefter harpespillere midt imellem jomfruer som slår på pauke.

"U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!"

Lov Gud i forsamlingene, lov Herren, I som er av Israels kilde!

Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.

Der er Benjamin, den yngste, som hersker over dem, Judas fyrster med sin skare, Sebulons fyrster, Naftalis fyrster.

Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas

Din Gud har tildelt dig styrke; styrk, Gud, det du har gjort for oss!

iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!

For ditt tempel i Jerusalems skyld skal konger komme til dig med gaver.

Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!

Skjell på dyret i sivet, på stuteflokken med folke-kalvene, som kaster sig ned for dig med sølvstykker! Han spreder folkene som har lyst til strid.

Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!

Veldige menn skal komme fra Egypten, Etiopia skal i hast utrekke sine hender til Gud.

Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,

I jordens riker, syng for Gud, lovsyng Herren, sela,

koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:

ham som farer frem i himlenes himler, de eldgamle! Se, han lar sin røst høre, en mektig røst.

"Priznajte silu Božju!" Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima sila njegova! [ (Psalms 68:36) Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog! ]

Gi Gud makt! Over Israel er hans høihet, og hans makt i skyene. Forferdelig er du, Gud, fra dine helligdommer; Israels Gud, han gir folket makt og styrke. Lovet være Gud!