Psalms 56

56:1

Zborovođi. Prema napjevu "Golubica nijema u daljini". Davidov. Miktam. Kad su ga u Gatu uhitili Filistejci.

Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat.

56:2

Smiluj mi se, moj Bože, jer me dušmanin hoće zgaziti, napadač me moj neprestano tlači.

Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

56:3

Dušmani moji nasrću na me povazdan, mnogo ih je koji se na me obaraju. Svevišnji,

Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

56:4

kad me strah spopadne, u te ću se uzdati.

På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

56:5

Božje obećanje slavim, u Boga ja se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti smrtnik?

Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

56:6

Od jutra do večeri obružuju me, svi naumi njihovi meni su na zlo.

Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

56:7

Sastaju se i vrebaju, paze mi na korake, o glavi mi rade.

De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

56:8

Plati im prema bezakonju, u gnjevu, o Bože, obori pogane!

Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

56:9

Ti izbroji dane mog progonstva, sabrao si suze moje u mijehu svom. Nije li sve zapisano u knjizi tvojoj?

Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

56:10

Moji će dušmani uzmaknuti čim te zazovem. Ovo sigurno znam: Bog je za mene!

Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

56:11

Božje obećanje slavim,

Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

56:12

u Jahvu se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti čovjek?

Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

56:13

Vežu me zavjeti koje učinih tebi, o Bože: prinijet ću ti žrtve zahvalne [ (Psalms 56:14) jer si mi dušu od smrti spasio. Ti si očuvao noge moje od pada, da pred Bogom hodim u svjetlosti živih. ]

På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser. For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.