Psalms 55

Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova.

Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David.

Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:

Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,

Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.

for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.

Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

Užas me i trepet hvata, groza me obuze.

Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

Zavapih: "O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!

Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;

Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. Sela.

brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora."

Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;

Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.

Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.

Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.

For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik

men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.

vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

Smrt neka ih zaskoči, živi nek' siđu u Podzemlje jer im je pakost u stanu i srcu.

Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.

A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.

Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.

Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.

Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.

Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.

Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.

Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.

Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.

Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik. [ (Psalms 55:24) A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam! ]

Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes. Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.