Psalms 38

Psalam. Davidov. Za spomen.

En salme av David; til ihukommelse.

Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.

Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:

For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.

Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.

For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.

Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.

Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.

For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.

Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.

Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.

Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.

Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.

Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.

Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.

Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!

For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

Rekoh: "Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!"

For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.

For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.

For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.

Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.

Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene! [ (Psalms 38:23) Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj! ]

Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig! Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!