Matthew 22

Isus im ponovno prozbori u prispodobama:

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

"Kraljevstvo je nebesko kao kad neki kralj pripravi svadbu sinu svomu.

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

Posla sluge da pozovu uzvanike na svadbu. No oni ne htjedoše doći.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

Opet posla druge sluge govoreći: 'Recite uzvanicima: Evo, objed sam ugotovio. Junci su moji i tovljenici poklani i sve pripravljeno. Dođite na svadbu!'"

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

"Ali oni ne mareći odoše - jedan na svoju njivu, drugi za svojom trgovinom.

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

Ostali uhvate njegove sluge, zlostave ih i ubiju.

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

Nato se kralj razgnjevi, posla svoju vojsku i pogubi one ubojice, a grad im spali."

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

"Tada kaže slugama: 'Svadba je, evo, pripravljena ali uzvanici ne bijahu dostojni.

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

Pođite stoga na raskršća i koga god nađete, pozovite na svadbu!'"

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

"Sluge iziđoše na putove i sabraše sve koje nađoše - i zle i dobre. I svadbena se dvorana napuni gostiju.

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

Kad kralj uđe pogledati goste, spazi ondje čovjeka koji ne bijaše odjeven u svadbeno ruho.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

Kaže mu: 'Prijatelju, kako si ovamo ušao bez svadbenoga ruha?' A on zanijemi.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

Tada kralj reče poslužiteljima: 'Svežite mu ruke i noge i bacite ga van u tamu, gdje će biti plač i škrgut zubi.'

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Doista, mnogo je zvanih, malo izabranih."

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Tada farizeji odoše i održaše vijeće kako da Isusa uhvate u riječi.

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

Pošalju k njemu svoje učenike s herodovcima da ga upitaju: "Učitelju! Znamo da si istinit te po istini putu Božjem učiš i ne mariš tko je tko jer nisi pristran.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

Reci nam, dakle, što ti se čini: je li dopušteno dati porez caru ili nije?"

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Znajući njihovu opakost, reče Isus: "Zašto me iskušavate, licemjeri?

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Pokažite mi porezni novac!" Pružiše mu denar.

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

On ih upita: "Čija je ovo slika i natpis?"

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

Odgovore: "Carev." Kaže im: "Podajte dakle caru carevo, a Bogu Božje."

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

Čuvši to, zadive se pa ga ostave i odu.

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

Toga dana pristupiše k njemu saduceji, koji vele da nema uskrsnuća, i upitaše ga:

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

"Učitelju, Mojsije reče: Umre li tko bez djece, neka se njegov brat oženi njegovom ženom te podigne porod bratu svomu.

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

Bijaše tako u nas sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez poroda ostavivši ženu svom bratu.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

Tako i drugi i treći, sve do sedmoga.

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

A nakon svih umrije i žena.

Men sist av alle døde kvinnen.

Kojemu će dakle od te sedmorice biti žena o uskrsnuću? Jer sva su je sedmorica imala."

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

Odgovori im Isus: "U zabludi ste jer ne razumijete Pisama ni sile Božje.

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

Ta u uskrsnuću niti se žene niti udavaju, nego su kao anđeli na nebu.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

A što se tiče uskrsnuća mrtvih, zar niste čitali što vam reče Bog:

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

Ja sam Bog Abrahamov, Bog Izakov i Bog Jakovljev? Nije on Bog mrtvih, nego živih!"

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

Čuvši to, mnoštvo osta zaneseno njegovim naukom.

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

A kad su farizeji čuli kako ušutka saduceje, okupiše se,

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

a jedan od njih, zakonoznanac, da ga iskuša, upita:

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

"Učitelju, koja ja zapovijed najveća u Zakonu?"

Mester! hvilket bud er det største i loven?

A on mu reče: "Ljubi Gospodina Boga svojega svim srcem svojim, i svom dušom svojom, i svim umom svojim.

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

To je najveća i prva zapovijed.

Dette er det største og første bud.

Druga, ovoj slična: Ljubi svoga bližnjega kao sebe samoga.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

O tim dvjema zapovijedima visi sav Zakon i Proroci."

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

Kad se farizeji skupiše, upita ih Isus:

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

"Što mislite o Kristu? Čiji je on sin?" Kažu mu: "Davidov."

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

A on će njima: "Kako ga onda David u Duhu naziva Gospodinom, kad veli:

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim?'

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Ako ga dakle David naziva Gospodinom, kako mu je sin?"

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

I nitko mu nije mogao odgovoriti ni riječi, niti se od toga dana tko usudio upitati ga bilo što.

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.