Mark 8

Onih se dana opet skupio silan svijet. Budući da nisu imali što jesti, dozva Isus učenike pa im reče:

I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

"Žao mi je naroda jer su već tri dana uza me i nemaju što jesti.

Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

Ako ih otpravim gladne njihovim kućama, klonut će putom. A neki su od njih došli iz daleka."

og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

Učenici mu odgovore: "Otkuda bi ih tko ovdje u pustinji mogao nahraniti kruhom?"

Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

On ih zapita: "Koliko kruhova imate?" Oni odgovore: "Sedam."

Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

Nato zapovjedi mnoštvu da posjeda po zemlji. I uze sedam kruhova, zahvali, razlomi i davaše svojim učenicima da posluže. I poslužiše mnoštvu.

Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

A imali su i malo ribica. Blagoslovi i njih te reče da i to posluže.

Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

I jeli su i nasitili se. A od preteklih ulomaka odniješe sedam košara.

Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

Bilo ih je oko četiri tisuće. Tada ih otpusti,

Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

a sam sa svojim učenicima odmah uđe u lađu i ode u kraj dalmanutski.

Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

Tada istupiše farizeji i počeše raspravljati s njime. Iskušavajući ga, zatraže od njega znak s neba.

Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

On uzdahnu iz sve duše i reče: "Zašto ovaj naraštaj traži znak? Zaista, kažem vam, ovome se naraštaju neće dati znak."

Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

Tada ih ostavi, ponovno uđe u lađu pa otiđe prijeko.

Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

A zaboraviše ponijeti kruha; imali su samo jedan kruh sa sobom na lađi.

Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

Nato ih Isus opomenu: "Pazite, čuvajte se kvasca farizejskog i kvasca Herodova!"

Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

Oni, zamišljeni, među sobom govorahu: "Kruha nemamo."

Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

Zamijetio to Isus pa im reče: "Zašto ste zamišljeni što kruha nemate? Zar još ne shvaćate i ne razumijete? Zar vam je srce stvrdnuto?

Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

Oči imate, a ne vidite; uši imate, a ne čujete? Zar se ne sjećate?

Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

Kad sam ono razlomio pet kruhova na pet tisuća, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Kažu mu: "Dvanaest."

da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

"A kada razlomih sedam na četiri tisuće, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Odgovore: "Sedam."

Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

A on će njima: "I još ne razumijete?"

Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

Dođu u Betsaidu, dovedu mu slijepca pa ga zamole da ga se dotakne.

Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

On uhvati slijepca za ruku, izvede ga iz sela, pljunu mu u oči, stavi na nj ruke i zapita ga: "Vidiš li što?"

Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

Slijepac upilji pogled i reče: "Opažam ljude; vidim nešto kao drveće ... hodaju."

Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

Tada mu Isus opet stavi ruke na oči i slijepac progleda i ozdravi te je mogao sve jasno na daleko vidjeti.

Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

Tada ga posla kući i reče mu: "Ne ulazi u selo."

Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

I krenu Isus i njegovi učenici u sela Cezareje Filipove. Putem on upita učenike: "Što govore ljudi, tko sam ja?"

Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

Oni mu rekoše: "Da si Ivan Krstitelj, drugi da si Ilija, treći opet da si neki od proroka."

De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

On njih upita: "A vi, što vi kažete, tko sam ja?" Petar prihvati i reče: "Ti si Pomazanik - Krist!"

Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

I zaprijeti im da nikomu ne kazuju o njemu.

Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

I poče ih poučavati kako Sin Čovječji treba da mnogo pretrpi, da ga starješine, glavari svećenički i pismoznanci odbace, da bude ubijen i nakon tri dana da ustane.

Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

Otvoreno im to govoraše. Petar ga uze u stranu i poče odvraćati.

Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

A on se okrenu, pogleda svoje učenike pa zaprijeti Petru: "Nosi se od mene, sotono, jer ti nije na pameti što je Božje, nego što je ljudsko!"

Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

Tada dozva narod i učenike pa im reče: "Hoće li tko za mnom, neka se odrekne samoga sebe, neka uzme svoj križ i neka ide za mnom.

Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

Tko hoće život svoj spasiti, izgubit će ga; a tko izgubi život svoj poradi mene i evanđelja, spasit će ga.

For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

Ta što koristi čovjeku steći sav svijet, a životu svojemu nauditi?

For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

Ta što da čovjek dadne u zamjenu za život svoj?

For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

Doista, tko se zastidi mene i mojih riječi u ovom preljubničkom i grešničkom naraštaju - njega će se stidjeti i Sin Čovječji kada dođe u slavi Oca svoga zajedno sa svetim anđelima."

For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.