Luke 24

Prvoga dana u tjednu, veoma rano, dođoše one na grob s miomirisima što ih pripraviše.

Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

Kamen nađoše otkotrljan od groba.

Men de fant stenen veltet fra graven,

Uđoše, ali ne nađoše tijela Gospodina Isusa.

og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

I dok su stajale zbunjene nad tim, gle, dva čovjeka u blistavoj odjeći stadoše do njih.

Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

Zastrašene obore lica k zemlji, a oni će im: "Što tražite Živoga među mrtvima?

og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

Nije ovdje, nego uskrsnu! Sjetite se kako vam je govorio dok je još bio u Galileji:

Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

'Treba da Sin Čovječji bude predan u ruke grešnika, i raspet, i treći dan da ustane.'"

at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

I sjetiše se one riječi njegovih,

Da kom de hans ord i hu.

vratiše se s groba te javiše sve to jedanaestorici i svima drugima.

Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

A bile su to: Marija Magdalena, Ivana i Marija Jakovljeva. I ostale zajedno s njima govorahu to apostolima,

Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

ali njima se te riječi pričiniše kao tlapnja, te im ne vjerovahu.

og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

A Petar usta i potrča na grob. Sagnuvši se, opazi samo povoje. I vrati se kući čudeći se tome što se zbilo.

Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

I gle, dvojica su od njih toga istog dana putovala u selo koje se zove Emaus, udaljeno od Jeruzalema šezdeset stadija.

Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

Razgovarahu međusobno o svemu što se dogodilo.

og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

I dok su tako razgovarali i raspravljali, približi im se Isus i pođe s njima.

Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

Ali prepoznati ga - bijaše uskraćeno njihovim očima.

men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

On ih upita: "Što to putem pretresate među sobom?" Oni se snuždeni zaustave

Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

te mu jedan od njih, imenom Kleofa, odgovori: "Zar si ti jedini stranac u Jeruzalemu te ne znaš što se u njemu dogodilo ovih dana?"

Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

A on će: "Što to?" Odgovore mu: "Pa ono s Isusom Nazarećaninom, koji bijaše prorok - silan na djelu i na riječi pred Bogom i svim narodom:

Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

kako su ga glavari svećenički i vijećnici naši predali da bude osuđen na smrt te ga razapeli.

og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

A mi se nadasmo da je on onaj koji ima otkupiti Izraela. Ali osim svega toga ovo je već treći dan što se to dogodilo.

Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

A zbuniše nas i žene neke od naših: u praskozorje bijahu na grobu,

Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

ali nisu našle njegova tijela pa dođoše te rekoše da su im se ukazali anđeli koji su rekli da je on živ.

og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

Odoše nato i neki naši na grob i nađoše kako žene rekoše, ali njega ne vidješe."

og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

A on će im: "O bezumni i srca spora da vjerujete što god su proroci navijestili!

Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

Nije li trebalo da Krist sve to pretrpi te uđe u svoju slavu?"

Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

Počevši tada od Mojsija i svih proroka, protumači im što u svim Pismima ima o njemu.

Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

Uto se približe selu kamo su išli, a on kao da htjede dalje.

Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

No oni navaljivahu: "Ostani s nama jer zamalo će večer i dan je na izmaku!" I uniđe da ostane s njima.

Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

Dok bijaše s njima za stolom, uze kruh, izreče blagoslov, razlomi te im davaše.

Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

Uto im se otvore oči te ga prepoznaše, a on im iščeznu s očiju.

da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

Tada rekoše jedan drugome: "Nije li gorjelo srce u nama dok nam je putem govorio, dok nam je otkrivao Pisma?"

Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

U isti se čas digoše i vratiše u Jeruzalem. Nađoše okupljenu jedanaestoricu i one koji bijahu s njima.

Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

Oni im rekoše: "Doista uskrsnu Gospodin i ukaza se Šimunu!"

Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

Nato oni pripovjede ono s puta i kako ga prepoznaše u lomljenju kruha.

Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

Dok su oni o tom razgovarali, stane Isus posred njih i reče im: "Mir vama!"

Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

Oni, zbunjeni i prestrašeni, pomisliše da vide duha.

Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

Reče im Isus: "Zašto se prepadoste? Zašto vam sumnje obuzimaju srce?

Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

Pogledajte ruke moje i noge! Ta ja sam! Opipajte me i vidite jer duh tijela ni kostiju nema kao što vidite da ja imam."

Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

Rekavši to, pokaza im ruke i noge.

Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

I dok oni od radosti još nisu vjerovali, nego se čudom čudili, on im reče: "Imate li ovdje što za jelo?"

Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

Oni mu pruže komad pečene ribe.

Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

On uzme i pred njima pojede.

og han tok det og åt for deres øine.

Nato im reče: "To je ono što sam vam govorio dok sam još bio s vama: treba da se ispuni sve što je u Mojsijevu Zakonu, u Prorocima i Psalmima o meni napisano."

Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

Tada im otvori pamet da razumiju Pisma

Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

te im reče: "Ovako je pisano: 'Krist će trpjeti i treći dan ustati od mrtvih,

Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

i u njegovo će se ime propovijedati obraćenje i otpuštenje grijeha po svim narodima počevši od Jeruzalema.'

og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

Vi ste tomu svjedoci.

I er vidner om dette.

I evo, ja šaljem na vas Obećanje Oca svojega. Ostanite zato u gradu dok se ne obučete u Silu odozgor."

Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

Zatim ih izvede do Betanije, podiže ruke pa ih blagoslovi.

Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

I dok ih blagoslivljaše, rasta se od njih i uznesen bi na nebo.

og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

Oni mu se ničice poklone pa se s velikom radosti vrate u Jeruzalem

Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

te sve vrijeme u Hramu blagoslivljahu Boga.

Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.