Luke 20

Jednog dana dok je naučavao narod u Hramu i naviještao evanđelje, ispriječe se glavari svećenički i pismoznanci sa starješinama

Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste

pa mu dobace: "Reci nam kojom vlašću to činiš ili tko ti dade tu vlast?"

og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?

On odgovori: "Upitat ću i ja vas. Recite mi:

Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:

krst Ivanov bijaše li od Neba ili od ljudi?"

Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?

A oni smišljahu među sobom: "Reknemo li 'od Neba', odvratit će 'Zašto mu ne povjerovaste?'

Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

A reknemo li 'od ljudi', sav će nas narod kamenovati. Ta uvjeren je da je Ivan prorok."

Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.

I odgovore da ne znaju odakle.

Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.

I Isus reče njima: "Ni ja vama neću kazati kojom vlašću ovo činim."

Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

Zatim uze narodu kazivati ovu prispodobu: "Čovjek posadi vinograd, iznajmi ga vinogradarima i otputova na dulje vrijeme."

Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.

"Kada dođe doba, posla slugu vinogradarima da mu dadnu od uroda vinogradskoga. No vinogradari ga istukoše i otposlaše praznih ruku.

Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.

Nato on posla drugoga slugu. Ali oni i toga istukoše, izružiše i otposlaše praznih ruku.

Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.

Posla i trećega. A oni i njega izraniše i izbaciše."

Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.

"Nato reče gospodar vinograda: 'Što da učinim? Poslat ću im sina svoga ljubljenoga. Njega će valjda poštovati.'

Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.

Ali kada ga vinogradari ugledaju, stanu među sobom umovati: 'Ovo je baštinik. Ubijmo ga da baština bude naša.'

Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!

Izbaciše ga iz vinograda i ubiše." "Što će dakle učiniti s njima gospodar vinograda?

Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?

Doći će i pogubiti te vinogradare i dati vinograd drugima." Koji ga slušahu rekoše: "Bože sačuvaj!"

Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!

A on ih ošinu pogledom i reče: "A što ono piše: Kamen što ga odbaciše graditelji postade kamen zaglavni?

Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?

Tko god padne na taj kamen, smrskat će se, a na koga on padne, satrt će ga."

Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

Pismoznanci i glavari svećenički gledahu da istog časa stave ruke na nj, ali se pobojaše naroda. Dobro razumješe da o njima kaza tu prispodobu.

Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.

Vrebajući na nj, poslaše uhode koji su se pravili pravednicima da ga uhvate u riječi pa da ga predaju oblasti i vlasti upraviteljevoj.

Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.

Upitaše ga dakle: "Učitelju, znamo da pravo zboriš i naučavaš te nisi pristran, nego po istini učiš putu Božjem.

Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;

Je li nam dopušteno dati porez caru ili nije?"

er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Proničući njihovu lukavost, reče im:

Men han merket deres list og sa til dem:

"Pokažite mi denar." "Čiju ima sliku i natpis?"

Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.

A oni će: "Carevu." On im reče: "Stoga dajte caru carevo, a Bogu Božje."

Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

I ne mogoše ga uhvatiti u riječi pred narodom, nego umuknuše zadivljeni njegovim odgovorom.

Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.

Pristupe mu neki od saduceja, koji niječu uskrsnuće. Upitaše ga:

Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

"Učitelju! Mojsije nam napisa: Umre li bez djece čiji brat koji imaše ženu, neka njegov brat uzme tu ženu te podigne porod bratu svomu.

Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.

Bijaše tako sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez djece.

Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.

Drugi uze njegovu ženu,

Og den annen

onda treći; i tako redom sva sedmorica pomriješe ne ostavivši djece.

og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.

Naposljetku umrije i žena.

Til sist døde også kvinnen.

Kojemu će dakle od njih ta žena pripasti o uskrsnuću? Jer sedmorica su je imala za ženu."

Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.

Reče im Isus: "Djeca se ovog svijeta žene i udaju.

Og Jesus sa til dem: Denne verdens barn tar til ekte og gis til ekte;

No oni koji se nađoše dostojni onog svijeta i uskrsnuća od mrtvih niti se žene niti udaju.

men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte;

Zaista, ni umrijeti više ne mogu: anđelima su jednaki i sinovi su Božji jer su sinovi uskrsnuća."

for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.

"A da mrtvi ustaju, naznači i Mojsije kad u odlomku o grmu Gospodina zove Bogom Abrahamovim, Bogom Izakovim i Bogom Jakovljevim.

Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;

A nije on Bog mrtvih, nego živih. Ta svi njemu žive!"

men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.

Neki pismoznanci primijete: "Učitelju! Dobro si rekao!"

Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.

I nisu se više usuđivali upitati ga bilo što.

For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.

A on im reče: "Kako kažu da je Krist sin Davidov?

Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?

Ta sam David veli u Knjizi psalama: Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna

David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim!'

til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

David ga dakle naziva Gospodinom. Kako mu je onda sin?"

David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?

I pred svim narodom reče svojim učenicima:

Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:

"Čuvajte se pismoznanaca, koji rado hodaju u dugim haljinama, vole pozdrave na trgovima, prva sjedala u sinagogama i pročelja na gozbama,

Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;

proždiru kuće udovičke, još pod izlikom dugih molitava. Stići će ih to oštrija osuda."

de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.