Luke 2

U one dane izađe naredba cara Augusta da se provede popis svega svijeta.

Og det skjedde i de dager at det utgikk et bud fra keiser Augustus at all verden skulde innskrives i manntall.

Bijaše to prvi popis izvršen za Kvirinijeva upravljanja Sirijom.

Dette var den første innskrivning, i den tid Kvirinius var landshøvding i Syria.

Svi su išli na popis, svaki u svoj grad.

Og alle gikk for å la sig innskrive, hver til sin by.

Tako i Josip, budući da je bio iz doma i loze Davidove, uziđe iz Galileje, iz grada Nazareta, u Judeju - u grad Davidov, koji se zove Betlehem -

Men også Josef drog op fra Galilea, fra byen Nasaret, til Judea, til Davids stad, som heter Betlehem, fordi han var av Davids hus og ætt,

da se podvrgne popisu zajedno sa svojom zaručnicom Marijom koja bijaše trudna.

for å la sig innskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var fruktsommelig.

I dok se bili ondje, navršilo joj se vrijeme da rodi.

Men det skjedde mens de var der, da kom tiden da hun skulde føde.

I porodi sina svoga, prvorođenca, povi ga i položi u jasle jer za njih nije bilo mjesta u svratištu.

Og hun fødte sin sønn, den førstefødte, og svøpte ham og la ham i en krybbe, fordi det ikke var rum for dem i herberget.

A u tom kraju bijahu pastiri: pod vedrim su nebom čuvali noćnu stražu kod svojih stada.

Og det var nogen hyrder der på stedet, som var ute på marken og holdt nattevakt over sin hjord.

Anđeo im Gospodnji pristupi i slava ih Gospodnja obasja! Silno se prestrašiše.

Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighet lyste om dem, og de blev meget forferdet.

No anđeo im reče: "Ne bojte se! Evo javljam vam blagovijest, veliku radost za sav narod!

Og engelen sa til dem: Forferdes ikke! for se, jeg forkynner eder en stor glede, som skal vederfares alt folket!

Danas vam se u gradu Davidovu rodio Spasitelj - Krist, Gospodin.

Eder er idag en frelser født, som er Kristus, Herren, i Davids stad.

I evo vam znaka: naći ćete novorođenče povijeno gdje leži u jaslama."

Og dette skal I ha til tegn: I skal finne et barn svøpt, liggende i en krybbe.

I odjednom se anđelu pridruži silna nebeska vojska hvaleći Boga i govoreći:

Og straks var det hos engelen en himmelsk hærskare, som lovet Gud og sa:

"Slava na visinama Bogu, a na zemlji mir ljudima, miljenicima njegovim!"

Ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!

Čim anđeli otiđoše od njih na nebo, pastiri stanu poticati jedni druge: "Hajdemo dakle do Betlehema. Pogledajmo što se to dogodilo, događaj koji nam obznani Gospodin."

Og det skjedde da englene var faret fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La oss nu gå like til Betlehem og se dette som har hendt, og som Herren har kunngjort oss!

I pohite te pronađu Mariju, Josipa i novorođenče gdje leži u jaslama.

Og de skyndte sig og kom og fant både Maria og Josef, og barnet som lå i krybben;

Pošto sve pogledaše, ispripovijediše što im bijaše rečeno o tom djetetu.

og da de hadde sett det, fortalte de dem det ord som var sagt dem om dette barn.

A svi koji su to čuli divili se tome što su im pripovijedali pastiri.

Og alle som hørte det, undret sig over det som blev dem sagt av hyrdene;

Marija u sebi pohranjivaše sve te događaje i prebiraše ih u svome srcu.

men Maria gjemte alle disse ord og grundet på dem i sitt hjerte.

Pastiri se zatim vratiše slaveći i hvaleći Boga za sve što su čuli i vidjeli kako im je bilo rečeno.

Og hyrdene vendte tilbake, og priste og lovet Gud for alt det de hadde hørt og sett, således som det var blitt sagt dem.

Kad se navršilo osam dana da bude obrezan, nadjenuše mu ime Isus, kako ga je bio prozvao anđeo prije njegova začeća.

Og da åtte dager var til ende, og han skulde omskjæres, blev han kalt Jesus, det navn som engelen hadde nevnt før han blev undfanget i mors liv.

Kad se zatim po Mojsijevu Zakonu navršiše dani njihova čišćenja, poniješe ga u Jeruzalem da ga prikažu Gospodinu -

Og da deres renselses-dager efter Mose lov var til ende, førte de ham op til Jerusalem for å stille ham frem for Herren -

kao što piše u Zakonu Gospodnjem: Svako muško prvorođenče neka se posveti Gospodinu! -

som det er skrevet i Herrens lov: Alt mannkjønn som åpner mors liv, skal kalles hellig for Herren -

i da prinesu žrtvu kako je rečeno u Zakonu Gospodnjem: dvije grlice ili dva golubića.

og for å gi offer, efter det som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to due-unger.

Živio tada u Jeruzalemu čovjek po imenu Šimun. Taj čovjek, pravedan i bogobojazan, iščekivaše Utjehu Izraelovu i Duh Sveti bijaše na njemu.

Og se, det var en mann i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mann var rettferdig og gudfryktig og ventet på Israels trøst; og den Hellige Ånd var over ham,

Objavio mu Duh Sveti da neće vidjeti smrti dok ne vidi Pomazanika Gospodnjega.

og det var åpenbaret ham av den Hellige Ånd at han ikke skulde se døden før han hadde sett Herrens salvede.

Ponukan od Duha, dođe u Hram. I kad roditelji uniješe dijete Isusa da obave što o njemu propisuje Zakon,

Han kom, drevet av Ånden, inn i templet, og da foreldrene førte barnet Jesus inn for å gjøre med ham som skikk var efter loven,

primi ga on u naručje, blagoslovi Boga i reče:

da tok han ham på sine armer og lovet Gud og sa:

"Sad otpuštaš slugu svojega, Gospodaru, po riječi svojoj, u miru!

Herre! nu lar du din tjener fare herfra i fred, efter ditt ord;

Ta vidješe oči moje spasenje tvoje,

for mine øine har sett din frelse,

koje si pripravio pred licem svih naroda:

som du har beredt for alle folks åsyn,

svjetlost na prosvjetljenje naroda, slavu puka svoga izraelskoga."

et lys til åpenbarelse for hedningene, og en herlighet for ditt folk Israel.

Otac njegov i majka divili se što se to o njemu govori.

Og hans far og hans mor undret sig over det som blev talt om ham.

Šimun ih blagoslovi i reče Mariji, majci njegovoj: "Ovaj je evo postavljen na propast i uzdignuće mnogima u Izraelu i za znak osporavan -

Og Simeon velsignet dem, og sa til hans mor Maria: Se, denne er satt til fall og opreisning for mange i Israel, og til et tegn som blir motsagt;

a i tebi će samoj mač probosti dušu - da se razotkriju namisli mnogih srdaca!"

men også din sjel skal et sverd gjennemstinge, forat mange hjerters tanker skal bli åpenbaret.

A bijaše neka proročica Ana, kći Penuelova, iz plemena Ašerova, žena veoma odmakla u godinama. Nakon djevojaštva živjela je s mužem sedam godina,

Og der var en profetinne, Anna, Fanuels datter, av Asers stamme; hun var kommet langt ut i årene, hadde levd med sin mann i syv år efter sin jomfrustand,

a sama kao udovica do osamdeset i četvrte. Nije napuštala Hrama, nego je postovima i molitvama danju i noću služila Bogu.

og nu for sig selv som enke inntil en alder av fire og åtti år; hun vek aldri fra templet, men tjente Gud med faste og bønn natt og dag.

Upravo u taj čas nadođe. Hvalila je Boga i svima koji iščekivahu otkupljenje Jeruzalema pripovijedala o djetetu.

Og hun trådte til i samme stund og priste Gud, og hun talte om ham til alle dem som ventet på forløsning for Jerusalem.

Kad obaviše sve po Zakonu Gospodnjem, vratiše se u Galileju, u svoj grad Nazaret.

Og da de hadde fullført alt efter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin by Nasaret.

A dijete je raslo, jačalo i napunjalo se mudrosti i milost je Božja bila na njemu.

Men barnet vokste og blev sterkt og fullt av visdom, og Guds velbehag var over ham.

Njegovi su roditelji svake godine o blagdanu Pashe išli u Jeruzalem.

Og hans foreldre drog hvert år til Jerusalem til påskefesten.

Kad mu bijaše dvanaest godina, uziđoše po običaju blagdanskom.

Og da han var tolv år gammel, drog de der op, som det var skikk på høitiden;

Kad su minuli ti dani, vraćahu se oni, a dječak Isus osta u Jeruzalemu, a da nisu znali njegovi roditelji.

og da de hadde vært der de dager til ende, og de vendte hjem igjen, blev barnet Jesus tilbake i Jerusalem, og hans foreldre visste ikke om det.

Uvjereni da je među suputnicima, odoše dan hoda, a onda ga stanu tražiti među rodbinom i znancima.

Men da de trodde at han var i reisefølget, kom de en dags reise frem, og lette efter ham blandt slektninger og kjenninger;

I kad ga ne nađu, vrate se u Jeruzalem tražeći ga.

og da de ikke fant ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette efter ham.

Nakon tri dana nađoše ga u Hramu gdje sjedi posred učitelja, sluša ih i pita.

Og det skjedde tre dager derefter, da fant de ham i templet; der satt han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurte dem,

Svi koji ga slušahu bijahu zaneseni razumnošću i odgovorima njegovim.

og alle som hørte ham, var ute av sig selv av forundring over hans forstand og svar.

Kad ga ugledaše, zapanjiše se, a majka mu njegova reče: "Sinko, zašto si nam to učinio? Gle, otac tvoj i ja žalosni smo te tražili."

Og da de så ham, blev de forferdet, og hans mor sa til ham: Barn! hvorfor gjorde du oss dette? Se, din far og jeg har lett efter dig med smerte.

A on im reče: "Zašto ste me tražili? Niste li znali da mi je biti u onome što je Oca mojega?"

Og han sa til dem: Hvorfor lette I efter mig? Visste I ikke at jeg må være i min Faders hus?

Oni ne razumješe riječi koju im reče.

Men de forstod ikke det ord han talte til dem.

I siđe s njima, dođe u Nazaret i bijaše im poslušan. A majka je njegova brižno čuvala sve ove uspomene u svom srcu.

Og han gikk ned med dem og kom til Nasaret og var dem lydig. Og hans mor gjemte alle disse ord i sitt hjerte.

A Isus napredovaše u mudrosti, dobi i milosti kod Boga i ljudi.

Og Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker.