John 2

Trećeg dana bijaše svadba u Kani Galilejskoj. Bila ondje Isusova majka.

Og på den tredje dag var det et bryllup i Kana i Galilea, og Jesu mor var der;

Na svadbu bijaše pozvan i Isus i njegovi učenici.

men også Jesus og hans disipler var innbudt til bryllupet.

Kad ponesta vina, Isusu će njegova majka: "Vina nemaju."

Og da det blev mangel på vin, sa Jesu mor til ham: De har ikke vin.

Kaže joj Isus: "Ženo, što ja imam s tobom? Još nije došao moj čas!"

Jesus sa til henne: Hvad har jeg med dig å gjøre, kvinne? Min time er ennu ikke kommet.

Nato će njegova mati poslužiteljima: "Što god vam rekne, učinite!"

Hans mor sa til tjenerne: Hvad han sier eder, det skal I gjøre.

A bijaše ondje Židovima za čišćenje šest kamenih posuda od po dvije do tri mjere.

Nu stod der, efter jødenes renselsesskikk, seks vannkar av sten, hvert på to eller tre anker.

Kaže Isus poslužiteljima: "Napunite posude vodom!" I napune ih do vrha.

Jesus sa til dem: Fyll karene med vann! Og de fylte dem til randen.

Tada im reče: "Zagrabite sada i nosite ravnatelju stola." Oni odnesu.

Så sa han til dem: Øs nu op og bær det til kjøkemesteren! Og de bar det til ham.

Kad okusi vodu što posta vinom, a nije znao odakle je - znale su sluge koje zagrabiše vodu - ravnatelj stola pozove zaručnika

Men da kjøkemesteren smakte vannet som var blitt til vin, og ikke visste hvor den kom fra - men tjenerne som hadde øst vannet, de visste det - da kalte kjøkemesteren på brudgommen og sa til ham:

i kaže mu: "Svaki čovjek stavlja na stol najprije dobro vino, a kad se ponapiju, gore. Ti si čuvao dobro vino sve do sada."

Hver mann setter først den gode vin frem, og når de er blitt drukne, da den ringere; du har gjemt den gode vin til nu.

Tako, u Kani Galilejskoj, učini Isus prvo znamenje i objavi svoju slavu te povjerovaše u njega njegovi učenici.

Dette sitt første tegn gjorde Jesus i Kana i Galilea og åpenbarte sin herlighet; og hans disipler trodde på ham.

Nakon toga siđe sa svojom majkom, s braćom i sa svojim učenicima u Kafarnaum. Ondje ostadoše nekoliko dana.

Derefter drog han ned til Kapernaum, han selv og hans mor og hans brødre og hans disipler, og der blev de nogen få dager.

Blizu bijaše židovska Pasha. Stoga Isus uziđe u Jeruzalem.

Og jødenes påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.

U Hramu nađe prodavače volova, ovaca i golubova i mjenjače gdje sjede.

Og i templet fant han dem som solgte okser og får og duer, og pengevekslerne som satt der,

I načini bič od užeta te ih sve istjera iz Hrama zajedno s ovcama i volovima. Mjenjačima rasu novac i stolove isprevrta,

og han gjorde sig en svepe av rep og drev alle ut av templet, både fårene og oksene, og pengevekslernes penger spilte han, og deres bord veltet han,

a prodavačima golubova reče: "Nosite to odavde i ne činite od kuće Oca mojega kuću trgovačku."

og til due-kremmerne sa han: Ta dette bort herfra! gjør ikke min Faders hus til en handelsbod!

Prisjetiše se njegovi učenici da je pisano: Izjeda me revnost za Dom tvoj.

Men hans disipler kom i hu at det er skrevet: Nidkjærhet for ditt hus skal fortære mig.

Nato se umiješaju Židovi i upitaju ga: "Koje nam znamenje možeš pokazati da to smiješ činiti?"

Da tok jødene til orde og sa til ham: Hvad for tegn viser du oss, siden du gjør dette?

Odgovori im Isus: "Razvalite ovaj hram i ja ću ga u tri dana podići."

Jesus svarte og sa til dem: Bryt dette tempel ned, og på tre dager skal jeg gjenreise det.

Rekoše mu nato Židovi: "Četrdeset i šest godina gradio se ovaj Hram, a ti da ćeš ga u tri dana podići?"

Da sa jødene: I seks og firti år har det vært bygget på dette tempel, og du vil gjenreise det på tre dager?

No on je govorio o hramu svoga tijela.

Men han talte om sitt legemes tempel.

Pošto uskrsnu od mrtvih, prisjetiše se njegovi učenici da je to htio reći te povjerovaše Pismu i besjedi koju Isus reče.

Da han nu var opstanden fra de døde, kom hans disipler i hu at han hadde sagt dette, og de trodde Skriften og det ord som Jesus hadde sagt.

Dok je boravio u Jeruzalemu o blagdanu Pashe, mnogi povjerovaše u njegovo ime promatrajući znamenja koja je činio.

Mens han nu var i Jerusalem i påsken, på høitiden, trodde mange på hans navn da de så de tegn han gjorde;

No sam se Isus njima nije povjeravao jer ih je sve dobro poznavao

men Jesus selv betrodde sig ikke til dem, fordi han kjente alle,

i nije trebalo da mu tko daje svjedočanstvo o čovjeku: ta sam je dobro znao što je u čovjeku.

og fordi han ikke trengte til at nogen skulde vidne om et menneske; for han visste selv hvad som bodde i mennesket.