Job 19

Job progovori i reče:

Da tok Job til orde og sa:

"TÓa dokle ćete mučit' dušu moju, dokle ćete me riječima satirat'?

Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?

Već deseti put pogrdiste mene i stid vas nije što me zlostavljate.

Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.

Pa ako sam zastranio doista, na meni moja zabluda ostaje.

Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.

Mislite li da ste me nadjačali i krivnju moju da ste dokazali?

Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?

Znajte: Bog je to mene pritisnuo i svojom me je on stegnuo mrežom.

Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!

Vičem: 'Nasilje!' - nema odgovora; vapijem - ali za me pravde nema.

Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.

Sa svih strana put mi je zagradio, sve staze moje u tminu zavio.

Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.

Slavu je moju sa mene skinuo, sa moje glave strgnuo je krunu.

Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.

Podsijeca me odasvud te nestajem; k'o drvo, nadu mi je iščupao.

Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.

Raspalio se gnjev njegov na mene i svojim me drži neprijateljem.

Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.

U bojnom redu pristižu mu čete, putove proti meni nasipaju, odasvud moj opkoljavaju šator.

Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.

Od mene su se udaljila braća, otuđili se moji poznanici.

Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.

Nestade bližnjih mojih i znanaca, gosti doma mog zaboraviše me.

Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.

Sluškinjama sam svojim kao stranac, neznanac sam u njihovim očima.

Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.

Slugu zovnem, a on ne odgovara i za milost ga moram zaklinjati.

Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.

Mojoj je ženi dah moj omrznuo, gadim se djeci vlastite utrobe.

Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.

I deranima na prezir tek služim, ako se dignem, rugaju se meni.

Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.

Pouzdanicima sam svojim mrzak, protiv mene su oni koje ljubljah.

Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.

Kosti mi se za kožu prilijepiše, osta mi jedva koža oko zuba.

Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.

Smilujte mi se, prijatelji moji, jer Božja me je ruka udarila.

Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.

Zašto da me k'o Bog sam progonite, zar se niste moga nasitili mesa?

Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?

O, kad bi se riječi moje zapisale i kad bi se u mjed tvrdu urezale;

Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,

kad bi se željeznim dlijetom i olovom u spomen vječan u stijenu uklesale!

ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!

Ja znadem dobro: moj Izbavitelj živi i posljednji će on nad zemljom ustati.

Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.

A kad se probudim, k sebi će me dići: iz svoje ću puti tad vidjeti Boga.

Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,

Njega ja ću kao svojega gledati, i očima mojim neće biti stranac: za njime srce mi čezne u grudima.

han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.

Kad kažete: 'Kako ćemo ga goniti? Koji ćemo razlog protiv njega naći?',

Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -

mača tad se bojte: grijehu mač je kazna. Saznat ćete tada da imade suda!"

så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.