Psalms 94

Bože osvetniče, Jahve, Bože osvetniče, pokaži se.

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Ustani ti što sudiš zemlju, po zasluzi plati oholima!

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Dokle će bezbošci, Jahve, dokle će se bezbošci hvastati?

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Dokle će brbljati, drsko govoriti, dokle će se bezakonici hvastati?

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Tlače narod tvoj, Jahve, i baštinu tvoju pritišću;

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

kolju udovicu i pridošlicu, sirotama život oduzimlju

de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

i govore: "Jahve ne vidi! Ne opaža Bog Jakovljev!"

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Shvatite, lude u narodu: bezumni, kad ćete se urazumiti?

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Onaj što uho zasadi da ne čuje? Koji stvori oko da ne vidi?

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Onaj što odgaja narode da ne kazni - Onaj što ljude uči mudrosti?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Jahve poznaje namisli ljudske: one su isprazne.

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Blago onom koga ti poučavaš, Jahve, i učiš Zakonu svojemu:

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

da mu mir udijeliš od nesretnih dana, dok se grob kopa zlikovcu.

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Jer neće Jahve odbaciti naroda svojega i svoje baštine neće napustiti;

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

jer će se pravo dosuditi pravednosti i za njom će ići svi čestiti srcem.

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Tko će ustati za me protiv zlotvora? Tko će se zauzeti za me protiv zločinaca?

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Da mi Jahve ne pomaže, brzo bih sišao u mjesto tišine.

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Čim pomislim: "Noga mi posrće", dobrota me tvoja, o Jahve, podupire.

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Kad se skupe tjeskobe u srcu mome, tvoje mi utjehe dušu vesele.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Zar je bezbožno sudište u savezu s tobom kad nevolje stvara pod izlikom zakona?

står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Nek' samo pritišću dušu pravednog, nek' osuđuju krv nedužnu:

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Jahve mi je utvrda, Bog - hrid utočišta moga.

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Platit će im bezakonje njihovo, njihovom će ih zloćom istrijebiti, istrijebit će ih Jahve, Bog naš.

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.