Psalms 92

Psalam. Pjesma. Za dan subotnji.

(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

Dobro je slaviti Jahvu, pjevati imenu tvome, Svevišnji;

ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

naviještati jutrom ljubav tvoju i noću vjernost tvoju,

til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

uz harfu od deset žica i liru, s pjesmom uz citaru.

Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

Obradovao si me djelima svojim, o Jahve, kličem zbog djela ruku tvojih.

Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

Kako su silna djela tvoja, o Jahve, i duboki naumi tvoji!

Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Bezuman čovjek ne spoznaje, luđak ne shvaća.

Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Sve ako bi bezbošci nicali k'o trava i cvali svi što zlo čine, određeni su za vječnu propast;

men du er ophøjet for evigt, HERRE.

a ti, Jahve, dovijeka uzvišen ostaješ.

Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

Doista, dušmani tvoji, o Jahve, tvoji će dušmani propasti; raspršit će se svi što čine zlo.

Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

Rog si mi digao k'o u bivola, pomazao me uljem prečistim;

det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

i oko mi s visoka gleda dušmane i uho mirno sluša o onima što na me ustaju.

De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

K'o palma cvate pravednik i raste k'o cedar libanonski.

plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

Zasađeni u Domu Jahvinu, cvatu u dvorima Boga našega.

selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

Rod donose i u starosti, sočni i puni svježine: [ (Psalms 92:16) da navijeste kako je pravedan Jahve, Hrid moja, onaj na kome nema nepravde. ]

for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.