Psalms 91

Ti što prebivaš pod zaštitom Višnjega, što počivaš u sjeni Svemogućega,

Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

reci Jahvi: "Zaklone moj! Utvrdo moja! Bože moj u koga se uzdam!"

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

Jer on će te osloboditi od zamke ptičarske, od kuge pogubne.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Svojim će te krilima zaštititi i pod njegova ćeš se krila skloniti: Vjernost je njegova štit i obrana!

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

Nećeš se bojati strašila noćnoga ni strelice što leti danju,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

ni kuge što se šulja kroz tmine, ni pošasti što hara o podne.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Pa nek' padaju tisuće kraj tebe, deseci tisuća s desne tvoje, tebi se neće primaći!

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Tek što okom pogledaš, već ćeš vidjeti plaću grešnika.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Jer Jahve je zaklon tvoj, Višnjega odabra sebi za okrilje.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Neće te snaći nesreća, nevolja se neće prikučiti šatoru tvojemu.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Jer anđelima svojim zapovjedi da te čuvaju na svim putima tvojim.

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

Na rukama će te nositi da se ne spotakneš o kamen.

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Nogom ćeš gaziti lava i ljuticu, zgazit ćeš lavića i zmiju.

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

Izbavit ću ga jer me ljubi, zakrilit ga jer poznaje ime moje.

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Zazvat će me, a ja ću ga uslišiti, s njim ću biti u nevolji, spasit ću ga i proslaviti.

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

Nasitit ću ga danima mnogim, pokazat' mu spasenje svoje."

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"