Psalms 86

Molitva. Davidova. Prigni uho svoje, Jahve, i usliši me jer sam bijedan i ubog.

(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Čuvaj dušu moju jer sam posvećen tebi; spasi slugu svoga koji se uzda u te! Ti si moj Bog;

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

o Gospode, smiluj mi se jer povazdan vapijem k tebi.

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Razveseli dušu sluge svoga jer k tebi, Jahve, dušu uzdižem.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

Jer ti si, Gospode, dobar i rado praštaš, pun si ljubavi prema svima koji te zazivaju.

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Slušaj, Jahve, molitvu moju i pazi na glas vapaja mog.

Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

U dan tjeskobe vapijem k tebi jer ćeš me uslišati.

På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

Nema ti ravna među bozima, Gospode, nema djela kakvo je tvoje.

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

Svi narodi što ih stvori doći će i klanjat' se tebi, o Jahve, i slavit će ime tvoje.

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

Jer ti si velik i činiš čudesa: ti si jedini Bog.

Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

Uči me, Jahve, svojemu putu da hodim vjeran tebi, usmjeri srce moje da se boji imena tvojega!

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Hvalit ću te, Gospode, Bože moj, svim srcem svojim, slavit ću ime tvoje dovijeka,

Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

jer tvoje ljubavi prema meni ima izobila, istrgao si moju dušu iz dubine Podzemlja.

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

O Bože, oholice se digoše na me, mnoštvo silnika život mi vreba i nemaju tebe pred očima.

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

No ti si, Gospode Bože, milosrdan i blag, spor na srdžbu - sama ljubav i vjernost.

Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

Pogledaj na me i smiluj se meni; daj svome sluzi snage svoje i spasi sina sluškinje svoje!

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

Daj mi milostivo znak naklonosti svoje, da vide moji mrzitelji i da se postide, jer si mi ti, o Jahve, pomogao, ti me utješio.

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!