Psalms 73

Psalam. Asafov Kako je dobar Bog čestitima, Bog onima koji su čista srca!

(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

A meni umalo noge ne posrnuše, zamalo koraci ne okliznuše,

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

jer zločincima zavidjeh motreći sreću grešnika.

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Nikakvu patnju ne snose, pretilo je tijelo njihovo.

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Ne žive u mukama smrtnika, ljudske ih nevolje ne biju.

de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

Stoga je oholost ogrlica vratu njihovu, a nasilje haljina koja ih pokriva.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Iz pretila srca izlazi opakost njihova, srca im se prelijevaju ispraznim tlapnjama.

Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

Podsmjehuju se i zlobno govore, nasiljem prijete odozgo.

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Ustima na nebo nasrću, a jezik se njihov obara na zemlju.

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

Zato moj narod za njima leti i srče obilne vode

Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

pa veli: "Kako da dozna Bog? Spoznaje li Svevišnji?"

De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

Eto, takvi su grešnici: uvijek spokojni, bogatstvo zgrću.

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

Jesam li, dakle, samo ja uzalud čuvao srce čisto i u nedužnosti prao ruke

Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

kad sam primao udarce svaki dan i kaznu jutro za jutrom?

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

Da sam kazao: "Govorit ću kao i oni", izdao bih rod sinova tvojih.

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Promišljah tada da bih spoznao: al' mi se učini mučno u očima mojim

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

sve dok ne nađoh ulaz u Božje svetinje pa prozreh kakav im je svršetak.

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Zaista, na klizavu stazu ti ih postavljaš, u propast ih obaraš.

Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Kako učas propadoše, nestaše, užas ih izjede!

Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

Kao što čovjek prezire san kad se probudi, tako ćeš, Gospode, prezreti lik im kada ustaneš.

De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Kad mi duša bijaše ojađena, a bubrezi probodeni,

Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

bezumnik bijah bez razbora, k'o živinče pred tobom.

var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

Al' ću odsad uvijek biti s tobom, jer ti prihvati desnicu moju:

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

vodit ćeš me po naumu svojem da me zatim uzmeš u slavu svoju.

du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Koga ja imam u nebu osim tebe? Kad sam s tobom, ne veselim se zemlji.

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

Malaksalo mi tijelo i srce: okrilje srca moga, i baštino moja, o Bože, dovijeka!

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Doista, propast će oni koji se udaljuju od tebe, istrebljuješ svakog tko ti se iznevjeri.

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

A meni je milina biti u Božjoj blizini, imati sklonište svoje u Jahvi. Pripovijedat ću sva tvoja djela na vratima Kćeri sionske.

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.