Psalms 69

Zborovođi. Po napjevu "Ljiljani". Davidov.

(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Spasi me, Bože: vode mi dođoše do grla!

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

U duboko blato zapadoh i nemam kamo nogu staviti; u duboku tonem vodu, pokrivaju me valovi.

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

Iznemogoh od vikanja, grlo mi je promuklo, oči mi klonuše Boga mog čekajuć'.

flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Brojniji su od vlasi na glavi mojoj oni koji me mrze nizašto. Tvrđi su od kostiju mojih oni što mi se nepravedno protive: zar mogu vratiti što nisam oteo?

Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

Bože, ti znadeš bezumnost moju, moji ti grijesi nisu sakriti.

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Nek' se ne postide zbog mene koji se u te uzdaju, Gospode, Jahve nad Vojskama! Neka se ne posrame zbog mene koji traže tebe, Bože Izraelov!

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Jer zbog tebe podnesoh pogrdu, i stid mi pokri lice.

fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Tuđinac postadoh braći i stranac djeci majke svoje.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Jer me izjela revnost za Dom tvoj i poruge onih koji se rugaju tebi padoše na me.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Dušu sam postom mučio, okrenulo mi se u ruglo.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Uzeh kostrijet za haljinu, i postah im igračka.

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

Koji sjede na vratima protiv mene govore, vinopije mi rugalice poju.

Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

No tebi se molim, Jahve, u vrijeme milosti, Bože; po velikoj dobroti svojoj ti me usliši po svojoj vjernoj pomoći!

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Izvuci me iz blata da ne potonem, od onih koji me mrze izbavi me - iz voda dubokih.

lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Nek' me ne pokriju valovi, nek' me ne proguta dubina, nek' bezdan ne zatvori usta nada mnom!

Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Usliši me, Jahve, jer je dobrostiva milost tvoja, po velikom milosrđu pogledaj na me!

dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Ne sakrivaj lica pred slugom svojim; jer sam u stisci, usliši me brzo!

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Približi se duši mojoj i spasi je; zbog dušmana mojih oslobodi me!

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Ti mi znadeš porugu, stid i sramotu, pred tvojim su očima svi koji me muče.

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Ruganje mi slomilo srce i klonuh; čekao sam da se tko sažali nada mnom, ali ga ne bi; i da me tko utješi, ali ga ne nađoh.

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

U jelo mi žuči umiješaše, u mojoj me žeđi octom napojiše.

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

Nek' im stol bude zamka, a žrtvene gozbe stupica!

lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Nek' im potamne oči da ne vide, nek' im bokovi zasvagda oslabe!

Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Izlij na njih ljutinu, žar tvoga gnjeva nek' ih zahvati!

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Njihova kuća nek' opusti, u njihovu šatoru nek' nitko ne stanuje!

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Jer su progonili koga ti pokara, bol povećaše onomu koga ti rani.

Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Na njihovu krivnju krivnju još dodaj, ne opravdali se pred tobom!

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Nek' budu izbrisani iz knjige živih, među pravednike neka se ne broje!

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

A ja sam jadnik i bolnik - nek' me štiti tvoja pomoć, o Bože!

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

Božje ću ime hvaliti popijevkom, hvalit ću ga zahvalnicom.

det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

Bit će to milije Jahvi no bik žrtveni, milije nego junac s papcima i rozima.

Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Gledajte, ubogi, i radujte se, nek' vam oživi srce, svima koji Boga tražite.

Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Jer siromahe Jahve čuje, on ne prezire sužanja svojih.

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Neka ga hvale nebesa i zemlja, mora i sve što se u njima miče.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Jer Bog će spasiti Sion - on će sagradit' gradove Judine - tu će oni stanovat', imati baštinu. [ (Psalms 69:37) Baštinit će ga potomci slugu njegovih; prebivat će u njemu oni što ljube ime Božje. ]

hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.