Psalms 64

Zborovođi. Psalam. Davidov.
(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
Poslušaj, Bože, moje žalbe glas; od strašna dušmanina život mi čuvaj!
skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
Štiti me od mnoštva opakih, sakrij od bjesnila zlotvora
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
koji bruse jezike k'o mačeve, otrovne riječi izbacuju kao strijele,
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
da iz potaje rane nedužna, da ga rane iznenada ne bojeć' se ničega.
Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
Spremni su na djelo pakosno, snuju kako će kradom zamke staviti i govore: "Tko će nas vidjeti?"
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
Snuju zlodjela, smišljene osnove kriju: pamet i srce čovječje bezdan su duboki.
Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
No Bog ih ranjava strijelom, odjednom ih rane prekriju.
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
Vlastiti jezik propast im donosi, kimaju glavom oni što ih vide:
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
svi se boje, Božje djelo slave i misle o onom što on učini. [ (Psalms 64:11) Pravednik se raduje u Jahvi, njemu se utječe, i kliču svim srcem čestiti. ]
de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!