Psalms 63

Psalam. Davidov. Dok David bijaše u Judejskoj pustinji.
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land
O Bože, ti si Bog moj: gorljivo tebe tražim; tebe žeđa duša moja, tebe želi tijelo moje, kao zemlja suha, žedna, bezvodna.
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
U Svetištu sam tebe motrio gledajuć' ti moć i slavu.
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Ljubav je tvoja bolja od života, moje će te usne slavit'.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
Tako ću te slavit' za života, u tvoje ću ime ruke dizati.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
Duša će mi biti kao sala i mrsa sita, hvalit ću te kliktavim ustima.
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
Na postelji se tebe spominjem, u bdjenjima noćnim mislim na tebe.
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Ti postade meni pomoć, kličem u sjeni krila tvojih.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Duša se moja k tebi privija, desnica me tvoja drži.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
Oni što dušu u propast guraju neka siđu u dubinu zemlje,
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
nek' vlasti mača predani budu, nek' postanu plijen šakalima. [ (Psalms 63:12) A kralj će se radovat' u Bogu, slavit će se tko se kune njime, jer će lašcima biti začepljena usta. ]
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.