Psalms 38

Psalam. Davidov. Za spomen.
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Rekoh: "Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!"
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene! [ (Psalms 38:23) Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj! ]
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!