Psalms 35

Davidov. Optuži, Jahve, tužitelje moje i napadni one koji mene napadaju!

(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Stavi oklop, uzmi štit svoj i ustani meni u pomoć!

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Zavitlaj kopljem i presretni progonitelje moje, reci mojoj duši: "Ja sam tvoje spasenje."

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Nek' se smetu i postide koji život moj traže, nek' uzmaknu i nek' se posrame koji mi propast snuju!

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Nek' budu k'o pljeva na vjetru kad ih Anđeo Jahvin potjera!

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

Mračni i skliski bili im putovi kad ih Anđeo Jahvin bude gonio!

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

Bez razloga napeše mi mrežu, bez razloga grob duši mojoj iskopaše.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Propast će ih stići iznenada, u mrežu koju napeše sami će se uhvatiti, past će u jamu što je iskopaše!

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

A moja će duše klicati u Jahvi, radovat će se u spasenju njegovu.

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Sve će kosti moje govoriti: Tko je, Jahve, poput tebe koji ubogog spasavaš od silnika, jadnika i siromaha od pljačkaša?

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

Ustadoše svjedoci opaki: pitaju me za ono što ne znam.

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Vraćaju mi zlo za dobro, duša moja zapada u osamu.

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

U bolesti njihovoj nosio sam kostrijet, dušu svoju postom morio, i molitva mi se u krilo vraćala.

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Kao za prijateljem, za bratom - obilažah tužan; od žalosti se pogurih kao onaj što za majkom žali.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

A sada kad posrnuh ja, oni se raduju, skupiše se protiv mene da udare iznenada, i bez prestanka oni me razdiru.

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Ruglom na ruglo iskušavaju me i zubima škripaju na mene.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

O Jahve, dokle ćeš gledati? Istrgni mi dušu nasrtajima njihovim, otmi lavovima jedino dobro moje!

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Zahvalit ću ti u velikom zboru, slavit ću te među pukom brojnim.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Nek' se ne raduju nada mnom dušmani nepravedni, nek' ne namiguju očima oni koji me nizašto mrze!

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Jer oni ne misle o miru, već spletke snuju protiv mirnih u zemlji.

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Razvaljuju svoja usta na me i govore: "Ha, ha, vidjesmo očima svojim!"

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Ti sve vidiš, o Jahve! Nemoj šutjeti! Gospode, od mene se ne udaljuj!

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Preni se, ustani da me obraniš, Bože moj, Gospode, vodi parnicu moju!

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Po svojoj me pravdi sudi, Jahve, Bože moj, nek' se ne raduju nada mnom!

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Nek' ne misle u srcu: "Ispunila nam se želja!" Nek' ne reknu: "Progutali smo ga!"

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

Nek' se postide i posrame svi zajedno koji se nesreći mojoj raduju! Nek' se odjenu stidom i sramotom oni koji se podižu na me!

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Nek' radosno kliču kojima je pravo moje na srcu i nek' svagda govore: "Velik je Jahve! Milo mu je spasenje sluge njegova!"

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

A moj će jezik kazivati pravdu tvoju i hvalu tebi navijeke.

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.