Psalms 18

Učitelju zbora. Od Jahvina sluge Davida koji Jahvi ispjeva ovu pjesmu u onaj dan kad ga Jahve oslobodi iz ruku neprijatelja

(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!

Ljubim te, Jahve, kreposti moja!

HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

Jahve, hridino moja, utvrdo moja spase moj; Bože moj, pećino moja kojoj se utječem, štite moj, snago spasenja moga, tvrđavo moja!

Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Zazvat ću Jahvu, hvale predostojna, i od dušmana bit ću izbavljen.

Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

Valovi smrti okružiše mene, prestraviše me bujice pogubne.

Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

Užad Podzemlja sputiše me, smrtonosne zamke padoše na me:

i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

u nevolji zazvah Jahvu i Bogu svome zavapih. Iz svog Hrama zov mi začu, i vapaj moj mu do ušiju doprije.

Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

I zemlja se potrese i uzdrhta, uzdrmaše se temelji gora, pokrenuše se, jer On gnjevom planu.

Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

Iz nosnica mu dim se diže, iz usta mu oganj liznu, ugljevlje živo od njega plamsa.

Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

On nagnu nebesa i siđe, pod nogama oblaci mu mračni.

båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

Na keruba stade i poletje; na krilima vjetra zaplovi.

han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Ogrnu se mrakom kao koprenom, prekri se tamnim vodama i oblacima tmastim,

Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

od blijeska pred licem njegovim užga se ugljevlje plameno.

HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

Jahve s neba zagrmje, Svevišnjega glas se ori.

Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

Odape strijele i dušmane rasu, izbaci munje i na zemlju ih obori.

Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

Morska se dna pokazaše, i temelji svijeta postaše goli od strašne prijetnje Jahvine, od olujna daha gnjeva njegova.

Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

On pruži s neba ruku i mene prihvati, iz silnih voda on me izbavi.

frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

Od protivnika moćnog mene oslobodi, od dušmana mojih jačih od mene.

På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

Navališe na me u dan zlosretni, ali me Jahve zaštiti,

Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

na polje prostrano izvede me, spasi me jer sam mu mio.

HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

Po pravednosti mojoj Jahve mi uzvrati, po čistoći ruku mojih on me nagradi,

thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

jer čuvah putove Jahvine, od Boga se svoga ne udaljih.

hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

Odredbe njegove sve su mi pred očima, zapovijedi njegove nisam odbacio,

Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

do srži odan njemu sam bio, čuvam se grijeha svakoga.

HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

Jahve mi po pravdi mojoj vrati, čistoću ruku mojih vidje.

Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

S prijateljem ti si prijatelj, poštenu poštenjem uzvraćaš.

du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

S čovjekom čistim ti si čist, a lukavca izigravaš,

De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

jer narodu poniženu spasenje donosiš, a ponižavaš oči ohole.

Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

Jahve, ti moju svjetiljku užižeš, Bože, tminu moju obasjavaš:

Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

s tobom udaram na čete dušmanske, s Bogom svojim preskačem zidine.

Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

Savršeni su puti Gospodnji, i riječ je Božja ognjem kušana. On, samo on, štit je svima koji se k njemu utječu.

Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

Jer tko je Bog osim Jahve? Tko li je hridina osim Boga našega?

den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

Taj Bog me snagom opasuje, stere mi put besprijekoran,

gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

noge mi dade brze k'o u košute i postavi me na visine čvrste,

oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

ruke mi za borbu uvježba i mišice da luk mjedeni napinju.

Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

Daješ mi štit svoj koji spasava, tvoja me desnica drži, tvoja me brižljivost uzvisi.

du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

Pouzdanje daješ mom koraku, i noge mi više ne posrću.

Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

Pognah svoje dušmane i dostigoh, i ne vratih se dok ih ne uništih.

slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

Obaram ih, ne mogu se dići, padaju, pod nogama mi leže.

Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

Ti me opasa snagom za borbu, a protivnike moje meni podloži.

du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

Ti dušmane moje u bijeg natjera, i rasprših one koji su me mrzili.

De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

Vapiju u pomoć - nikog da pomogne; vapiju Jahvi - ne odaziva se.

Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

Smrvih ih kao prah na vjetru, zgazih ih k'o blato na putu.

Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

Ti me izbavi od bune u mom narodu, postavi me glavarom pogana, puk koji ne poznavah služi mi.

hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

Svaki moj šapat pokorno on sluša, sinovi tuđinci meni laskaju;

Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

sinovi tuđinski gube srčanost, izlaze dršćuć' iz svojih utvrda.

HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

Živio Jahve! Blagoslovljena hridina moja! Neka se uzvisi Bog, spasenje moje!

den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Bog koji mi daje osvetu i narode meni pokorava.

og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

Od dušmana me mojih izbavljaš i nad protivnike me moje izdižeš, ti mene od čovjeka silnika spasavaš.

HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

Zato te slavim, Jahve, među pucima i psalam pjevam tvome Imenu: [ (Psalms 18:51) umnožio si pobjede kralju svojemu, pomazaniku svome milost si iskazao, Davidu i potomstvu njegovu navijeke. ]

du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.