Psalms 144

Davidov. Blagoslovljen Jahve, hridina moja: ruke mi uči boju a prste ratu.

(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

On je ljubav moja i tvrđava moja, zaštita moja, izbavitelj moj, štit moj za koji se sklanjam; on mi narode stavlja pod noge!

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Što je čovjek, o Jahve, da ga poznaješ, što li čedo ljudsko da ga se spominješ?

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Poput daška je čovjek, dani njegovi kao sjena nestaju.

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Jahve, nagni svoja nebesa i siđi, takni bregove: i zadimit će se!

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Sijevni munjom i rasprši dušmane, odapni strijele i rasprši ih!

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Ruku pruži iz visina, istrgni me i spasi iz voda beskrajnih, iz šaka sinova tuđinskih:

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Pjevat ću ti, Bože, pjesmu novu, na harfi od deset žica svirat ću.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Ti daješ pobjedu kraljevima, koji si spasio Davida, slugu svojega. Od pogubna mača

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

spasi mene, oslobodi me iz ruke tuđinske; laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Daj da nam sinovi budu kao biljke što rastu od mladosti svoje; a kćeri naše kao stupovi ugaoni, krasne poput hramskog stupovlja;

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

da nam žitnice budu pune svakog obilja, s plodovima svakojakim u izobilju;

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

ovce naše plodile se na tisuće, plodile se beskrajno na našim poljima; stoka naša neka bude tovna! U zidinama nam ne bilo proboja ni ropstva ni plača na ulicama našim!

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Blago narodu kojem je tako, blago narodu kojem je Jahve Bog!

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!