Psalms 120

Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Kada o miru govorim, oni sile na rat.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!