Psalms 12

Zborovođi. U oktavi. Psalam. Davidov.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

U pomoć, Jahve, jer nestaje pobožnih, vjernosti nema više među ljudima!

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Svatko laže svome bližnjemu, govori usnama lažljivim i srcem dvoličnim.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Istrijebi, Jahve, sve usne lažljive i jezik hvastavi;

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

one što zbore: "Jezik je naša snaga, naše su usne za nas: tko nam što može?"

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

"Zbog nevolje tlačenih i jauka ubogih sada ću ustati - govori Jahve - spasenje donijet' onom tko ga želi."

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Riječi su Jahvine riječi iskrene, srebro prokušano, od zemlje odvojeno, sedam puta očišćeno.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

O Jahve, ti ćeš bdjeti nad nama, od naraštaja ovog čuvat' nas svagda, [ (Psalms 12:9) pa nek' se okolo vrzu zlotvori, nek' se izdižu ljudi najgori. ]

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.