Psalms 107

Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.

og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.

Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.

Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:

De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!

og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.

blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.

han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.

mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.

de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!

ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.

der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.

tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.

Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.

De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!

de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!