Psalms 105

Hvalite Jahvu, prizivajte mu ime, navješćujte među narodima djela njegova!

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Pjevajte mu, svirajte mu, pripovijedajte sva njegova čudesa!

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

Dičite se svetim imenom njegovim, neka se raduje srce onih što traže Jahvu!

ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

Tražite Jahvu i njegovu snagu, tražite svagda njegovo lice!

spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

Sjetite se čudesa koja učini, njegovih čuda i sudova usta njegovih!

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Abrahamov rod sluga je njegov, sinovi Jakovljevi njegovi izabranici!

I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

On je Jahve, Bog naš; po svoj su zemlji njegovi sudovi!

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

On se uvijek sjeća svojega Saveza, riječi koju dade tisući naraštaja:

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Saveza koji sklopi s Abrahamom i zakletve svoje Izaku.

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Ustanovi je kao zakon Jakovu, Izraelu vječni Savez,

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

govoreći: "Tebi ću dati kanaansku zemlju kao dio u baštinu vašu."

idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

Kad ih još bješe malo na broju, vrlo malo, i kad bjehu pridošlice u njoj,

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

išli su od naroda do naroda, iz jednoga kraljevstva k drugom narodu,

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

ali ne dopusti nikom da ih tlači, kažnjavaše zbog njih kraljeve:

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

"Ne dirajte u moje pomazanike, ne nanosite zla mojim prorocima!"

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

I on pozva glad na zemlju, sve zalihe uništi krušne.

Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

Pred njima čovjeka posla: Josip u ropstvo bijaše prodan.

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

Sputaše uzama noge njegove, u gvožđe mu vrat staviše,

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

dok se ne ispuni proroštvo njegovo, Jahvina ga riječ potvrdi.

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

Kralj naredi da ga driješe, narÄodÄa poglavar oslobodi njega.

På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

Za domaćina ga stavi kući svojoj, za nadstojnika sveg imanja svoga,

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

da velikaše njegove po volji uči i starce njegove mudrosti da vodi.

han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

Tad Izrael u Egipat uđe, Jakov došljak bješe u Kamovoj zemlji.

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

Narod svoj umnoži veoma, učini ga jačim od dušmana.

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Okrenu im srce da zamrze narod njegov, da slugama njegovim opaki budu.

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

Mojsija posla, slugu svoga, Arona, kog odabra.

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

Činjahu među njima znake njegove i čudesa u Kamovoj zemlji.

han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

Posla tmine, i smrknu se, al' prkosiše oni riječima njegovim.

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

U krv im vode prometnu i pobi ribe njihove.

han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

Zemljom im žabe provrvješe, prodriješe i u dvore kraljevske.

af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

Reče, i muha roj doletje i komarci u sve kraje njine.

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

Mjesto kiše grÓad im dade, ognjene munje po njihovoj zemlji.

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

Udari im lozu i smokve, polomi stabla u krajima njinim.

han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

Reče, i skakavci dođoše i bezbrojne gusjenice s njima.

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

U zemlji im proždriješe svu bilinu, proždriješe rod njihovih njiva.

de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

Pobi sve prvorođene u njihovoj zemlji, sve prvine snage njihove.

alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

Izvede ih sa srebrom i zlatom; u plemenima njinim bolesnih ne bješe.

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

Odlasku njihovu Egipat se obradova, jer ga od njih strah spopade.

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Rasprostro je oblak kao pokrov i oganj da se obnoć sja.

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Zamoliše, i dovede prepelice, nebeskim ih kruhom tad nahrani.

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

Hrid rascijepi, i provri voda, pustinjom poteče kao rijeka.

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Tad se sjeti svete riječi svoje što je zada sluzi svome Abrahamu.

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Puk svoj s klicanjem izvede i s veseljem izabrane svoje.

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

I dade im zemlje poganske, trud naroda baštiniše,

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

da čuvaju naredbe njegove i zakone da mu paze. Aleluja!

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!